Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
344
aldeles sløifet [udslettet] og tilintetgjort; men da reiste sig Hoved-
Manden for de uddrevne Gibelliner, FarinataUberti, slog i
en Hast to Ord-Sprog sammen og holdt saa paa staaende Fod
en fyndig Tale over den Text:
Om ogsaa Asenet veed,
Hvor der gaaer en lam Geed,
Kan den for Ulven sig vare,
Har det dog ingen Fare,
thi, sagde han til Beslutning, jeg skal i alt Fald forsvare Flo
rens til sidste Blods-Draabe*). Det var et Ord i rette Tid, som
frelste Byen i sin Barndom, og skiøndt dette Træk af gammel
Adel hverken reddede Farinata fra Dantes Helvede eller
hans Slægt, efter Man freds Nederlag (1266), fra evig Forviis
ning, saa bør det dog nok, tilligemed hans aldeles uromerske
Binavn (Hubert o: Hugverd) rense ham fra den for Resten
classisk velmeente Beskyldning at være nedstammet fra
Catilina**).
Ved Manfreds Undergang antog nu Florens sin demokra
tiske Skikkelse, hvorunder den i to Aarhundreder udviklede
store Kræfter, spillede en Italiensk Hoved-Rolle og vandt
Europas Beundring, men ved idelig at fordrive flere Adels-
Mænd, naturligviis dens bedste Krigs-Folk, kom Staden i
mange Farer, og undgik kun ved en særdeles Lykke det Uveir,
der i Begyndelsen af det Fjortende Aarhundrede ogsaa tråk
op over Toskanas Fri-Stæder.
Paa samme Tid nemlig, som Matteo Visconti fra Mai
land og Can deila Scala fra Verona opkastede sig til Ene
volds-Herrer i Lombardiet og Treviso-Marken, da prø
vede ogsaa et Par Aands-Frænder, Uguccio Faggivola og
Castruccio Castracani, deres Lykke i Toskana, hjalp de
Tydske Keisere til at give Pisa Naade-Stødet og bragde selv
Florens i stor Forlegenhed.
Det er rigtig nok kiedsommeligt at læse om HenrikLuxem
burger og Ludvig Bairers Italienske Tog (1310 og 27)
uden Hoved og Hale, men da det især skal have været af deres
Følge-Svende, det første Friskytter-Lag 1 eller Soldater-Selskab
*) Malespini hos Muratori VIII. 971. 84. 87—94. Sismondi 111. 174—79.
227—49.
**) Sismondi 111. 249—53. Malespini hos Muratori VIII. 897—900.
1 2. Udg. «Fribytterlag«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
