Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
345
paa Halv-Øen dannede sig, nødes vi dog til at nævne dem og
bør vel ogsaa vide, hvad Løn Pisa fik for al sin Tyldskhed 1.
Denne ulykkelige Stad havde i Slutningen af det Trettende
Aarhundrede, under sin gamle Vædde-Strid med Genua, lidt
to store Nederlag til Søes, hvoraf det Sidste ved Livorno,
sædvanlig kaldt Slaget ved M eloria (1284), var saa afgiørende,
at det med Rette blev til et Mundheld: Man maatte reise til
Genua for at see Pisa; thi efter dette Skib-Brudd opgav den
gamle Sø-Magt Havet, og maatte da nødvendig døe af Sult, lige
som Grev Ugolino, der fik Skyld for Nederlaget, og blev Pi
sas Fuldmægtig i Dånte s Helvede*). Vist nok ventede Staden
Bod, da Henrik Luxemburger kom og plantede sit Keiser-
Banner hvor hans Støv endnu hviler, men Krøniken melder, at
der var aldrig i Pisa seet Mage til Sorgen og Graaden ved Kei
serens Baare, som havde kostet Byen to Millioner Gylden og
ikke gjort den Gavn for en halv Skilling**). Raget i Krig for
hans Skyld baade med Florens og Kongen af Neapel, leiede
imidlertid Pisa Saamange af Henriks Tydskere, som var
fal, og i Spidsen for dem var det F aggi v ol a opkastede sig til
Herre baade i Pisa og Lukka, og slog Florentinerne saa
aldeles ved Montecatini (1315), at han, berømt som sin Tids
bedste Hugaf, havde Udsigter til at blive Herre over hele To
skana***). Dette forpurrede nu vel snart den snu og djærve
Lukkenser Castruccio, som Aaret efter nødte Faggivola
til at søge Naadsens-Brød i Verona hos Can deila Scala,
Dan tes og alt det Glimrendes store Velynder, men [denne] Ca
struccio, som slog Florentinerne ved Al topas cio (1325),
tråk Rus med Ludvig Bairer og bemægtigede sig baade Pisa
og Pis to ia, blev endnu meget frygteligere, saa Toskanerne
maatte (1328) a nok takke Gud for hans tidlige Død f).
Samme Castruccio, siger den samtidige Villani, var en
stolt og vældig Tyran, klog og listig, kiæk og forsigtig, og han
havde Lykken med sig, saa han gjorde mange skiønne og mær-
*) De Genuesiske Aarbøger og Pisaner-Krøniken hos Muratori VI. 580—88.
XV. 979—80. Sismondi IV. 22-42.
**) Pisaner-Krøniken hos Muratori XV. 986.
***) Villani og Pisaner-Krøniken hos Muratori XIII. 470. 75-78. XV. 987
—96. Sismondi IV. 372—84.
f) Villani og Pisaner-Krøniken hos Muratori XIII. 484. 94. 570-79. 648
—55. XV. 996. 999—1000. Sismondi IV. 384—87. V. 74-118. 144—63.
1 2. Udg. »Keiserlighed.« 2 1. Udg. har ved en Trykfejl: »(l318)«. 2. Udg.
udelade Aarstallet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
