Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
352
Florens, den eneste Magt som holdt ham Stangen, kom til
sidst i den yderste Forlegenhed, da han, som Herre over Bo
logna, Perugia, Siena og Pisa, afskar den blomstrende Han
del-Stad aldeles fra Havet*). Lykkeligviis bortrev Pesten Jo
han Galeazo fra al hans Herlighed (1402), og nu varder Nok,
der vilde skifte og dele efter saa hovedriig en Mand, som kun
efterlod umyndige Børn, og ved denne Leilighed var det Flo
rens bemægtigede sig Pisa, og Venedig Treviso-Marken,
som de siden i en Række af Krige maatte forsvare mod Philip
Marie, den sidste Visconti, som vel i Grunden var en stor
Stymper, men havde dog arvet Endeel af sin Faders Lykke og
Verdens-Klogskab.
Her staae vi paa Kors-Veien, hvor vi maae tåge Afsked med
den Italienske Borg er- Frihed, thi vel havde den aldrig havt
andet i V e n e d i g end Galeier og Pine-Bænke, men i To
skåna havde den aabenbar giennem hele det Fjortende Aar
hundrede havt sin eneste Hjem-Stavn, urolig nok, men dog
frugtbar paa megen Nytte og Fornøielse, Man andensteds for
giæves søger. Ved at tilhandle og voldsom bemægtige sig Pisa,
traadte derimod Florens aabenbar over paa Tyranniets Side,
hvoraf vi ret strax skal see Følgerne, nåar vi har skiænket den
gamle navnkundige Sø-Stads Undergang et Øiebliks Opmærk
somhed.
Efter Dommedags-Slaget ved Livorno (1284) forsvandt egen
lig Pisa af Sø-Magternes Tal, og anstrængede sig aabenbar over
Evne ved endnu i Begyndelsen af det Fjortende Aarhundrede
at ville forsvare sit gamle Hrrredømme paa Sardinien mod
Kongerne af A ra g o n**). Paa samme Tid forsvandt den indvor
tes Enighed, der havde udmærket Pisa fra alle Italiens Stæder,
i det Familien Gherardesca, hvortil ogsaa den ulykkelige
Grev Ugolino hørde, ved Mængdens Gunst havde hævet sig
over de gamle Adels-Slægter, som, med Aarhundreders gyldige
Hævd paa Bestyrelsen, umuelig kunde vige uden Kamp. I den
første Halv-Deel af det Fjortende Aarhundrede havde Gherar
descas Parti, Raspanti kaldet, Overhaand og skaffede ei
blot Pisa en Enevolds-Herre i den selvgjorte Doge Johan
Agnello, men udtømde Stadens Hielpe-Kilder, blandt Andet
for at bemægtige sig Lue ca***). Da det imidlertid traf sig saa
*) Sismondi VII. 260—64. 267-78. 344—48. 395-401.409.444—57.
**) Pisa-Krøniken hos Muratori XV. 998. Sismondi V. 119—28.
***) Sammest. XV. 1003—47. Sammest. V. 326-38. VI. 26—28. 225—54. 408
—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
