Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
353
vel, at Agn el l o , just som han stod paa et Stillads i Luccaog
gjorde Stads ad Keiser Carl den Fjerde, faldt ned og bræk
kede Laaret (1368), see, da greb Pisa Leiligheden til at afkaste
hans og Raspanternes (Snydernes) Aag og tilbagekaldte det
fordrevne Parti, Bergolini kaldet, hvis Hoved-Mand, Peter
Gambacorta, saa i en heel Menneske-Alder stod for Styret
og vandt almindelig Høiagtelse. Omsider (1392) blev han imid
lertid forraadt og myrdet af et gammelt Skarn, Cantsleren Ja
kobAppiano, som gjaldt for hans bedste Ven, men havde af
Johan Galeazo Visconti faaet Løfte paa Tyranniet i Pisa*).
Johan Galeazo vilde jo rigtig nok narret ham for det, men
han blev selv narret og maatte siden (1399) kiøbe Sønnen ud
med 200000 Gylden og et lille Fyrsten-Dømme, bestaaende af
Elba og Pjombino. Da nu Johan Galeazo døde, kunde
hans Slegfred-Søn, Gabriel-Marie, som skulde arve[t] Pi
sa, ikke hytte sig der, og solgde derfor (1406) den ulykkelige
Stad til Florentinerne, hvorover Pisanerne vel blev reent
fortvivlede, indkaldte en Broder-Søn ad Gambacorta, og
værgede sig haardnakket, men bragdes dog ved Udhungring
snart til det Yderste, og blev saa endda forraadt af Han s Gam
bacorta, hvem Florentinerne gav et Par Skilling for at
giøre Pinen kort**). Hvor opsatte Florentinerne var paa denne
skidne Handel, har »Mægleren«, Gino Ca pp on i, selv betroet
os, thi efterat have fortalt, hvordan Pisas Gesandter gjorde Ind
sigelse mod Kiøbet og tilbød at erstatte Florentinerne deres
udlagte Penge, lægger han til, at ved at høre paa al den «kied
sommelige« Snak, besluttede hans Bymænd just, at Pisa vilde
de have, om saa deres sidste Trøie skulde springe***).
Saaledes indførde da ogsaa Florentinerne »Spydstage-
Retten« i deres Lov-Bog og frakiendte sig derved selv al Anden,
saa nu har vi kun alt for gode Stunder til at betragte, hvordan
det ny Rom, efter Tidens Leilighed, opkom og udviklede sig1
til et Tugtens Riis for alle Folkene, der ei vilde forstaae, at det
er med Friheden, som med alt Himmelsk, der ei vil holdes
for et Rov men æres og elskes hvor Det skal dvæle.
*) Pisa-Krøniken hos Muratori XV. 1048—87. Sismondi VII. 24—44. 292—
96. 341—48. VIII. 47—53.
**) Pisa-Krøniken og Gino Capponi hos Muratori XV. 1088. XVIII. 1127—48.
Sismondi VII. 395—402.
***) Gino Capponi hos Muratori XVIII. 1131.
1 2. Udg. »hvordan det romerske Gienfærd skiød sig op i Mørket og blev»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
