Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
359
Sprog over Moders-Maalet, ja, forraadte og snigmyrdede alt det
Fri, Naturlige og Folkelige, til hvis Mærkes-Mænd de opkastede
sig, de har unægtelig optaget deres Løn og maae ikke vente
større Naade af Historien end at kastes i Dens Helvede, som
Glemselen er.
Dette er da ogsaa det Bedste vi [her] kan giøre ved den Ita
lienske Konst, Vidskab og Borgerlige Lyksalighed
fra Mediceernes Tid, som vi kun har lært alt for godt at kiende,
og vi vil derfor vende os til Konstantinopels Indtagelse af
Tyrkerne, som netop fandt Sted i Cosmos og Sforzas Da
ge, tre Aar efter Fribytternes Indtog i den Lombardiske Ka
serne. At nu disse Stats-Mænd betragtede Konstantinopels
Fald med Ligegyldighed, uagtet det spaaede deres nye Fyrste-
Huse meget ilde, beviser nu vel, at med al deres Verdens-Klog
skab stak de dog ikke dybt, men da de ikke kunde sat en Alen
til deres Vext, om de end havde bekymret sig derfor, maatte
naturligviis Genueser og Venetianer blive de eneste Itali
enere, vi kunde gaae irette med om Konstantinopels og
Grækenlands Ulykke, som de aabenbar tog sig alt for let.
Der vindes imidlertid Lidt nok ved Retter-Gang med de Levende
end sige med de Døde, saa nåar vi forbinde det Byzantinske
Riges Historie i sine sidste halvtredie Aarhundrede[r] med Ve
nedigsog Genuas,daer det blot fordi Sammenhængen kræ
ver det, saa Man kun har forvirret det Hele ved at skille
dem ad.
Spørge vi nu om Venedigs Ophav og Tilvæxt, da hviler
derover ikke blot samme naturlige Dunkelhed, som over Pisas
og Genuas, men ogsaa det konstige Slør, som denne Stads
Raads-Herrer var Mestere i at væve, udbrede og folde, saa at
skiøndt Venedigs udbredte Handel og betydelige Sø-Magt
gjorde langt tidligere Opsigt og bragde Staden i nær Forbin
delse med Konstantinopel, saa begynde dog dens egne Op
tegnelser langt senere og er langt magrere end Genuas og Pi
sas. Uden nemlig engang at regne det Brev af C ass i o do r fra
den Gothiske Tid, hvorigiennem vi alt synes at skimte Skibe
og Søfolk mylre som Fiske omkring Lagunerne, saa sætter dog
Lodbrand i det Tiende Aarhundrede aabenbar Venedig
ved Siden ad Amalfi, og Anna Comnen lærer os, at hendes
Fader i det Ellevte leiede den Venetianske Sø-Magt til at
møde Normannen og belønnede dens Tjeneste med Han
dels-Frihed i hele det Byzantinske Rige; men desuagtet
er den ældste Venetianske Historie en Aarbog fra Midten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
