Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyaars-Tiden
387
i alle Maader fordunkler Rom, hvor altsaa den slaviske Krigs
tjeneste til Verdens Ødelæggelse afløses af et Væddeløb til dens
Oplysning og Forskjønnelse, saa alle Menneske-Naturens skjøn
ne Anlæg omhyggelig udvikles, og kun Raahed banlyses, kun
de vilde Drifter og forstyrrende Kræfter bindes med Titanerne,
ja, en Høiskole, hvor Livet med det «vingede Ord« og de vel
talende Tunger, afløser Døden med sit «pinlige Forhør, « sin
Bedemands-Stil, og den skrattende Pen som en gnavende Orm,
og hvor man endelig lærer at gribe Øieblikket til Fortidens
Ære og Fremtidens Gavn; har vi nu Udsigt til saadan en
Menneske-Slægtens Høiskole; da er Spiren til en herlig Ny
aarstid unægtelig alt saaledes udviklet, at den snart vil blom
stre op paa alle Menneske-Livets Enemærker.
Man vil maaske kalde det Spidsfindighed, nåar nærværende
Skriver sætter sin Pen i Pant paa, at den nys beskrevne Ud
sigt virkelig findes, men det er dog ligesandt, at om den ogsaa
kun fandtes hos en eneste Bogorm, der gjennemgik den unatur
lige, aandløse, steendøde Latin-Skole, da var Spirens Udvik
ling dermed beviist, om han saa end var kommet til den rige,
store og deilige Udsigt, som man kan tænke sig, mangen Skole-
Dreng legemlig kom til en Saadan, ved at slaaes med de Andre
paa Vindel-Trappen i et Domkirke-Taarn.
Saavidt er imidlertid dog Mange alt komne og komme daglig
Flere i det Nittende Aarhundrede, at de see, Enkeltmanden,
om han end ikke er, som Folk ere flest, staaer dog i Grunden,
o : [det er] i Aanden, aldrig udenfor sin Tid eller sit Folk, men
er kun en Smule bagefter eller forud med Øine ne, og skiøndt
derfor de her skildrede Udsigter endnu selv i Norden findes for
dristige og selv i Danmark for smilende, er de dog saavist efter
Danmarks Hjerte, som de er glædelige, og saavist i Nor
dens og i Tidens Aand, som den er historisk.
Ligesom det nu ligger i Menneske-Livets uforanderlige
Natur-Love, at en fremskridende, historisk Oplysning og For
klaring deraf i Tidens Løb er den eneste Mennesker muelige,
saaledes har ogsaa Christendommen, ved at komme i >Ti
dens Fylde,« barnefødt i Bethlehem, og ved giennem Middel
alderen at samle alle Hjerte-Folkene i den «hellige, almindelige
Kirke«, givet hele den nyskabte Folke-Verden saa historisk et
Præg og Tanke-Gangen saa historisk en Retning, at den Sel v-
Klogskab, der paa egen Haand vil forklare Menneske-Livet
enten fra Englenes eller Dyrenes faste Stade, bliver ved hvert
nyt Forsøg kun mere latterlig. Derfor seer man i vore Dage, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
