Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
427
Midler var ham omtrent lige gode, nåar hans Verdens-Klogskab
fandt dem tjenlige, saa hvad han gjorde godt, var kun at fiske
i rørte Vande*). I den store Strid om den Franske Throne holdt
han saaledes immer med den Stærkeste, og den kvindelige
Arving til Hennegau, Holland, Zeeland og Frisland, Grev
inde Jakobæa, som han gjorde tiggefærdig og gav Almisse,
skulde vist hverken prise hans Godhed eller Retfærdighed. Det
Varigste han stiftede, var for Resten Ridder-Ordenen af «det
gyldne Skind,» der endnu giør Stads baade i Østerrig og Spa
nien, og det Bedste, Historien veed om ham at fortælle, er, at
han sendte en Flaade til Dardanellerne for at hindre den
Tyrkiske Overfart, som Nederlaget ved Varna (1444) har
gjort saa mærkværdig; thi vel lykkedes Overfarten ligefuldt,
men den samtidige Æneas Sylvius er vist troværdig, nåar han
skyder Skylden paa «Pavens Legat«, som var Fl aad ens Ad
miral, og paa Genueserne, der for gode Færge-Penge satte
Tyrkerne over**).
Som et stort Beviis paa Hertug Philips Ædelmodighed an
saae man det imidlertid virkelig, at han med aabne Arme og
stor Stads tog imod Kr onprindsen af Frankrig, som maatte
rømme Landet, fordi han stod sin Faders Veninde, Agnes So
rel, efter Livet***), og var det blot af Verdens-Klogskab, be
talde det sig rigtig nok kun slet, deels fordi Lugvig den El
levte hørde ingenlunde til de «følsomme Sjæle«, og deels fordi
det var umueligt at holde Fred med en saadan Nabo, som Phi
lips Søn, Karl Vovehals, der allerede før sin Faders Død (i
Forbund med Hertugen af Bretagne og andre Franske Prind
ser) beleirede Paris og afnødte Ludvig et magert Forlig, som
han aldrig glemde f).
Snart (1467) arvede nu Karl efter sin Fader omtrent Alt
hvad vi kalde Artois og Nederlandene, og derhos Hertug
dømmet og Grevskabet Burgund (Bourgogne og Franche
Comté) som gav det Hele sit historiske Navn, medens Flan
dern, med de store Kjøbstæder Gent og Brugge, gjorde sin
Fyrste til En af de Bigeste i Christenheden. Luttich, som paa
den Tid var en mægtig Fristad, maatte først prøve hans Vælde,
og ved denne Leilighed fik han med List Fingre paa Kong
») Hvem der vil læse Philips Lovtale af en samtidig Pen, kan finde den
i Ludwigs Samling af gamle Haandskrifter T. IX.
**) Æneas Sylvius i sin Udsigt over Asien og Europa S. 316—17.
***) Sammesteds S. 422 og Co mi nes Mindeskrift B. 6. K. 13.
f) Comines Mindeskrift B. 1. K. 12-14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
