Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
431
til at sætte de erobrede Lande i Sikkerhed og deels til at blive
Leie-Tropperne kvit, der laae og udplyndrede Riget. De høie
Herrer fandt dem ogsaa i det, imod en vis Godtgjørelse,
der blev dem lovet for hvad deres Godser maatte udrede, og
det kunde været godt nok, nåar den Konge og hans Raad havde
været udødelige ; men efter hvad skeet er og vil skee herefter,
har samme Konge lagt et stort Ansvar baade paa sig og sine
Etterkommere, og tilføiet Riget et Saar, der seent vil læges ; thi
det er en frygtelig Ting med den staaende Hær, han, efter
de Italienske Fyrsters Exempel, oprettede. I Karls Tid be
løb Skatterne af hele Riget sig kun til 1,800,000 Franker, og de
1200 Ryttere, han holdt paa Benene, tjende baade til Lovens
Hævd og Landets Forsvar, men ved vor sidste Konges Død
var Skatterne løbet op til 4,700,000 Franker, og den staaende
Hær udgjorde, foruden fire, fem tusind Ryttere, 25,000 Fod
folk*).
Hvad nu endelig Frugterne angaaer, som Ludvig selv hø
stede af den Stats-Konst, hvori han havde sat sin Ære, og
hverken sparet paa Bestikkelser, Rænker eller Grusomhed for
at drive den til det Yderste, da forsikkrer Philip, at skiøndt
hans naadige Herre var endnu klogere end Mathias Corvinus
og Mahomed den Anden, saa var han dog endnu ulykke
ligere end de, ja, ulykkeligere end Nogen af alle de Mangfol
dige, han havde gjort ulykkelige, saa Philip haaber, han
gik det Værste af »Skiærsilden« igiennem før han døde. Det
kan imidlertid her kun nævnes, at da han glimrede over hele
Europa, da Flæmingerne faldt til Føie, Bretagne var
stille, Spanien beilede til hans Venskab, Italiens Fyrster smig
rede for ham, Paven velsignede ham, Schweitserne sprang,
nåar han fløitede, England var i hans Sold, og Frankrig
skjalv, nåar han rynkede sin Pande, da kunde Ludvig ikke
taale at høre Døden nævne, skiøndt han saae den for sine
Øine, da indmurede han sig selv som den farligste Forbryder
(paa Slottet Plessis i Tourraine) og drømde bestandig om For
ræderi, følde sig aflægs i alle Maader og greb i Fortvivlelse snart
til barnagtige og snart til tyranniske Midler, for at lade Folk
mærke, han levede dog endnu, og for, om mueligt, at indbilde
dem, han var i sin fulde Kraft**).
Endnu maa vi berøre Kong Ludvigs Forhold til Schweit
serne, ikke saameget for hvad det selv var, som for hvad det
*) Philips Mindeskrift B. 6. K. 7.
**) Sammesteds B. 6. K. 7—B. 10. 12—13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
