Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
434
Virkelighed og Sammenhæng ; thi ligesom Tydsklands Middel
alder lærde No val is, at «Historie-Skriveren burde ogsaa være
Digter,« saaledes lægger hans genialske men forvovne og for
virrede Livs-Anskuelse os ret paa Hjerte, at Digteren skulde og
saa være Historiker. Havde No vali s været det, vilde han ikke
valgt nogen anden Tid end sin egen til Morgen-Dæmring for
en ny poetisk Dag, som skulde oplyse Menneske-Livets dybe
Dunkelhed, og da vilde han ikke heller sat Rigsstædernes
Flor i Hohenstaufernes Tid, da det netop er efter den, de
dukke op baade ved Donau, ved Rhin og ved det Nordlige
Hav, for paa Overgangen fra det Fjortende til det Femten
de Aarhundrede at naae deres høieste Glands. Dette see vi
blandt Andet ogsaa af Keiser Sigismunds Levnets-Beskrivelse
paa Tydsk, thi ikke blot er Forfatteren, Eberhard Windeck,
barn[e]født i Maints, men han var ogsaa en Rigstads-Bor
ger i sine bedste Klæder, og stod i Keiserens Tjeneste, ikke som
»Raadsherre,« men som Penge-Mægler, med Øie paa et ar
veligt Told-Embede, og da Sigismund immer var i Penge-
Trang, saa Windeck endogsaa engang maatte sætte sig selv i
Pandt for ham, er det meget mere Borger-Livet end Hoffet og
Bidderskabet, han afmaler med levende Farver.
Vil vi nu vide, hvordan det saae ud i Bigsstæderne i Mid
ten af det Femtende Aarhundrede, førend Landefreden og
Kammerretten traadte i Kraft, da er dertil gode Raad i alle
Maader, nåar man har gode Stunder til at læse vidtløftige By-
Krøniker, men man kan dog ogsaa faae en ganske rigtig Fore
stilling derom, blot ved at læse hvad Æneas Sylvius i Korthed
anfører til Gjendrivelse af den Beskyldning, at Pave-Hoffet
skulde have undertrykt, udplyndret og forarmet Tydskland.
Dette i alle Henseender mærkværdige lille Skrift*) giver os nem
lig et Overblik af de største og rigeste Stæder, fra Cøln til Ly
bek, og forsikkrer at den Skotske Konge maatte være glad,
om han boede saa godt som en slet og ret Borger i Niirnberg,
medens det paa den anden Side meget rigtig bemærkes, at man
kan ikke have baade i Pose og Sæk, saa hvis Tydskerne
udenlands vilde spille samme Bolle som i Karl den Stores
eller Barbarossas Tid, maatte baade Fyrster og Borgere
opgive deres Selvraadighed og lære paany, hvad de reent havde
glemt: at lystre Keiseren. Naar endelig den fine og lærde
Florentiner giver Tydskerne det Vidnesbyrd, at der var
*) Findes som en Beskrivelse af Tydskland i Schards Samling (Histo-
ricum Opus) T. 1. S. 449—66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
