Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
441
angaaer, da var deri Saameget übestemt og foranderligt, at de
egenlig slet ikke lade sig beskrive, men derfor er det lige vist,
at Visby, Lybek, Køln, Bremen og Danzig var berømte
Hansestæder, atßostok, Wismar, Stralsund og Greifs
wald, der næsten altid fulgde Lybek s Vink, hjalp til at give
denne Hovedstad meer end keiserlig Anseelse, og at Hanse
lagets Band, i dets blomstrende Tid (fra Midten af det Fjor
tende til Midten af det Femtende Aarhundrede) var ander
ledes frygtet end baade Pavens Band og Rigets Acht, som
Det kun loe ad*). Efter et bekiendt. Epigram af Valdemar
At ter dag regner man forresten 77 Stæder tilHanselageti
dets Velmagt, og endnu i Midten af det Sextende Aarhundre
de, da Magten var Nul, var dog Tallet 66.
Krigs-Bedriften er naturligviis et Kræmmer-Lags mørkeste
Side, deels fordi Mange, som i Fredstid er dets Prydelser, hver
ken kan udstaae Krigens Farer eller Besværligheder, og deels
fordi Kiøbmands-Krige lugte sædvanlig stærkt af Nærighed;
men ligesom det skulde [have] lært Lybek aldrig at prale af
sine Seire, saaledes skal det ogsaa lære Hanselagets Historie
skriver at indskærpe baade sig og sine Læsere, at man ei maa
lægge mere Vægt paa Kiøbmænds Krigsbrug end paa Kæmpers
Kiøbmandskab, men bedømme Enhver efter hvad han er i sin
Bedrift. At nu Hanse laget var baade dygtigt og flittigt i sin
Handels-Bedrift, det beviser dets Anklagere endnu klarere end
dets Lovtalere, og at det, forholdsviis, ogsaa var ærligt, turde
vel netop Handelens Udstrækning og langvarige Held være Bor
gen for, men det er dog i denne Henseende ogsaa høist mærke
ligt, at «falsk Vægt* var Hansestædernes Hoved-Klage paa den
store Veierbod i Brugge,’ og at de, efter Bruggernes egen Dom,
vandt deres Sag**). Handels-Frihederne, de vidste at erhverve
sig i England og de Nordiske Riger, var vist nok over
drevne, dade Indfødte maatte staae tilbage og egenlig trælle
for dem, men da de bestandig lovede de Fremmede samme
Frihed hos sig, var deres Feil dog kun den, at de ikke holdt
Ord; thi det er ikke at fortænke nogen Handelsmand i, at han
tager al den Frihed, han kan faae, og nåar den kun er «gien
sidige vil det altid blive, som det skal, de Dovne og Dorske,
der tabe Ligevægten. Nu derimod vilde Hansernei fremmede
Lande have store Fortrin for de Indfødte, og, nåar det kom til
*) Korner hos Eceard 167-71 og rundtomkring i begge Værkerne.
**) Sartorius om [Hanselagets] Oprindelse I. 246.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
