Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
443
nuomstunder, men han er dog klarøiet nok til at see, at Hande
len gik saameget desbedre, som den uden dem gik meget friere,
og da vi ikke kunde vinde en Skilling ved den nøiagtigste Op
giørelse af Mellem-Regningen, kan Tiden, den vilde koste, vist
anvendes meget bedre. Morsomt nok kunde det imidlertid være
at have en paalidelig Opregnelse af hvad Slags Gods de store
Mæglere fornemmelig foer med i Nørreleden, eller ombyt
tede med Sydlændernes paa Verdens-Markedet i Brugge;
men en Saadan lod sig vist ogsaa godt sammenstykke af de ad
spredte Efterretninger, og man seer strax, at den Skaanske
Sild, den Norske Bergefisk, det Russiske Peltsværk, det
Svenske Kobber, og den Engelske Uld, med samt de ufarvede
Tøier og Tinnet, har paa den ene Side spillet en Hoved-Rolle,
medens paa den Anden naturligviis allehaande finere Arbeider
og Overdaadigheds-Varer blev Nordens Gjengiæld. Det Skaan
ske Sildefiskeri var nemlig i 300 Aar (1200-1500) ei blot
det største, men det eneste Berømte i Europa, Nordlands
Tørfisk, som selv i det Attende Aarhundrede var en feed Steg
for Bergenserne, maatte være det dobbelt for Hanserne, saa
længe ogsaa det hele Nordlige Europa holdt »Langefasten,«
og Størstedelen af den Engelske Uld blev dengang forarbeidet
i Flandern.
Spørger man nu endelig, hvordan det var muligt, at «Hanse
laget,« deri Krigstid sædvanlig kun syndes at bestaae af Ly
bek og de fire Vendiske Stæder, kunde beherske baade Øster
søen og Vesterhavet, og foreskrive Konger Love baade i Kiø
benhavn, Bergen og Stokholm, da bidrog Striden mellem
den «røde og hvide Rose« vist nok Sit dertil; men Gaaden løses
dog først ved at betragte de tre Nordiske Rigers Tilstand baade
i det Fjortende og Femtende Aarhundrede, og da især
Danmarks, der endnu i Valdemar Seiers Dage beherskede
Østersøen, og foreskrev Love ved Traven saavelsom ved
Elben, og med eller uden Tydskernes Tilladelse vil vi da
skride dertil, ei blot for at følge «Hanselaget« paa sine Kryds
tog, men især for at følge de «ældgamle Kongeriger« ind i Ny
aarstiden, under hvis Løb de alt længe har overlevet Hanse-
Magten, og tør vel endnu længe udfolde Kæmpe-Naturen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
