Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
490
Bøgerne fra fordum Tid, og dog vilde Nyaarstidens Videnskabe
lighed reent 1 blevet en saadan Blanding af Luftighed og Død
bideri, dersom ikke Handel og Skib sfart i det Store havde
gjort det baade nødvendigt og fordelagtigt at sysselsætte Tan
kerne med det nærværende, virkelige Liv, og i Anvendeligheden
søge det eneste gyldige Beviis paa deres Rigtighed. De Viden
skabsmænd og hele Folk, der ikke har høiere Øiemed end
verdslig Anseelse, Magt, Rigdom og Nydelse, vil, ved Tanke
gangen i en saa lav og egennyttig Retning, vistnok udvikle en
aldeles aandløs og ugudelig Vidskab, men paa en høiere Vid
skab vilde de ogsaa blot spildt deres Kræfter, som nu dog kom
me til Nytte for det daglige Liv, og hvem der har dybere Følelse
for Menneske-Livets Rigdom og Formaal, vil, paa Erfaring s-
Veien, ogsaa derover vinde en Klarhed, derpaa ingen anden
Vei er at finde. Vi skal derfor aldrig beklage os, enten over det
store borgerlige Fortrin, Natur-Videnskaberne ved Handel
og Skibsfart synes at have vundet, eller over den jettemæssige
Storagtighed og Trods, hvormed de sædvanlig møde Aanden,
men vi skal kun beklage vor egen Daarskab, nåar vi, istedenfor
at lære Viisdom af dem, som «af Myren,* heller, om vi kunde,
vilde forvandle dem efter vor classiske Skolastiks Lignelse,
hvorved vi vist nok tog Brodden fra dem men ogsaa Livet a f
dem.
Saadanne Betragtninger kan vel synes fremmede for Stats-
Historien, men er det dog i vore Dage ingenlunde, da Skolen
i alle Henseender spiller en Hoved-Rolle, og man netop nu er
iferd med ogsaa at ville udvikle Handel og Skibsfart af
Skolefuxeri, som dog aldrig kan blive deres Kilde, men kun de
res Grav, thi man kan giøre mange Slutninger af det mindste
Liv, men ikke det mindste Liv af al Verdens Slutninger, og ved
at føre et virksomt Liv, faaer man naturlig baade Lyst og Evne
til efterhaanden at forstaae det, men iaar man med Bogen og
Pennen vil skabe enten Sømænd og Kiøbmænd, eller Ager
dyrkere og Haandværkere, da opelsker man derved kun
Magelighed, Misforstand, Indbildskhed og Misgreb, som enten
giør det driftige Liv aldeles umueligt eller dog ulykkeligt. Vort
Haab om Fremtiden vilde derfor nødvendig skuffes, hvis ikke
Overtroen paa Bøger og videnskabelige Børne-Streger fik en
hastig og brad Død, men det vil den ogsaa faae, hvor det bor
gerlige Liv har saamegen Frihed, at Erfaringen kan komme
1 2. Udg. »og Nyaarstidens Videnskabelighed vilde reent*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
