Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
489
Skikkelse, tåge Kroen for et Slot, eller fordybe os i det Huslige,
hvor kun Langeleds-Færden er værd at betragte. At Portugi
ser og Spanier selv finde deres Historie i det Hele, om ei
mageløs, saa dog fortræffelig, det er saa naturligt, at man aldrig
maa fortænke dem deri; men de maae i det mindste først selv
stræbe at vise os dens levende Sammenhæng med Verdens-Hi
storien, før de forlange den indlemmet deri, og det turde nok
falde over Kræfterne. Var det sandt, hvad hele det lærde Eu
ropa, paa Franskmændenes Ord, engang var nær ved at
troe, at al vor Konst og Vidskab var Mozarabisk, eller dog
udsprunget af Vexel-Virkningen mellem Mohrer og Spanioler
paa den Pyrenæiske Halvø, da maatte vist nok det Mørke, der
i Middelalderen rager over den, adspredes, før Lyset kunde op
gaae overMenneske-Banen; men da selv Frankrig i Nyaarstiden
aabenbar ikke har Spanien, men Italien og Tydskland, at takke
for sin Udvikling, vil det naturligviis altid blive et Alkoransk
Æventyr at udlede enten Italiens Konst eller Tydsklands Viden
skabelighed, enten Republikanismen eller Reformationen, fra
Inqvisitionens, den grandiose [storladne] Raaheds og den jesui
tiske Afretnings Fædreneland. Hvad Blodblandingen mellem
Afrikaner og Spanske Europæer naturlig avler, det har vi gien
nem fire oplyste Aarhundreder seet saa kiendelige Prøver paa,
at det var latterligt, om vi indbildte os, Den i Mørke havde avlet
det Modsatte.
Betragte vi nu de store Portugisiske og Spanske Opdagelser,
som satte hele Europa i Forundring og Bevægelse, da frister
vel den spidsborgerlige og for en stor Deel umenneskelige Maa
de, hvorpaa de længe benyttedes, til i dem kun at see Bagsiden
af det Femtende og Sextende Aarhundredes aandelige Røre;
men den Fristelse skal vi overvinde, thi ved ikke blot at udvide
Synskredsen i den virkelige Verden, men ogsaa Menneskets
Virkekreds, og ved at give Handel og Skibsfart en Betyd
ning, der forholder sig til hvad de havde i Middelalderen, som
Oceanet til Middelhavet, derved blev de ikke blot Betingelsen
for den almene (universelle) Udvikling, der er Nyaarstidens
Kald og Krav, men gav ogsaa Videnskaberne de borgerlige Plig
ter og Bettigheder, uden hvilke de aldrig enten ret kan feste
Rod i Jorden eller blive Livet tjenlige.
Hvor dybt det derfor end er under Menneskets Værdighed,
videnskabelig at glemme det Usynlige over det Synlige og Aan
den over det Haandgribelige, saa er det dog ogsaa fordærveligt,
og langt mere fristende, at flyve i Luften, eller at begrave sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
