Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
Henriks Side, blandede sig deri, og H e n ri k s Seier ved M on
tiel i Mancha (1369), som gjorde Udslaget, er naturligviis en
stor Begivenhed i Spaniens Historie, skiøndt den taber bety
delig ved, at Henrik endnu derefter fandt det klogest at stjæle
Livet af Peter*).
En Søn af samme Kong Henrik varden Ferdinand, som,
efter Martins Død, besteg Ara go ni ens Throne og blev Fa
der til den Alfons i Neapel (1416—58), som Æneas Syl
vius og snart alle Tidens Lærde kappedes om at forgude; men
fandt vi end ikke i Italiens Historie Anledning til meer end
netop at nævne ham, maa det ogsaa blive Alt hvad vi giør i
Spaniens, som gik sin Gang uden ham. Han hedd imidlertid
Konge af Aragon til sin Død (1458), da han efterlod sin uægte
Søn, Ferdinand, Neapel, men sin Broder Johan Aragon, og i
ham har vi Faderen til Ferdinand den Catholske.
Skiøndt det nu er denne sin elskelige Søn, Kong Johan
(1458—79) især skylder sin Smule Navnkundighed hos Efter
slægten, kan vi dog ei ganske forbigaae hans forskudte Søn,
Don Carlos, Hertug af Viana, Førstefødt til Aragons og,
efter sin Moder, Arving til Na varr as Throne; thi vel kan Ver
dens-Historien ikke indlade sig i Smaakongernes huslige An
liggender; men den unaturlige Krig mellem Fader og Søn gjorde
dog stor Opsigt, havde nær skildt Aragon ved Catalonien, og
gav det fri og stolte Barcelona et Knæk, det aldrig forvandt.
Hovedsagen var, at Johans anden Dronning, en Datter af den
Castiliske Stor-Admiral Enriqves, vilde have sin Ferdi
nand paa Aragons Throne, og havde, som en stemplet Stifmo
der, ei mindste Medlidenhed med Don Carlos, som stod ham
iveien, og Enden blev, som saa tit, at Stifsønnen døde pludse
lig, man meende, af Gift; men nu (1461) vilde Catalonierne,
som tappert havde understøttet den Vennesalige, ei have meer
med Aragon at skaffe, og først da den berømte Feldtherre, Her
tug Johan af Calabrien, Prinds af Anjou, som de havde
valgt til Fyrste, ogsaa døde pludselig (1469), lykkedes det Fer
dinand og hans Fader (1472) at indtage det udhungrede Bar
celona**).
I denne Cataloniske Krig vandt da Ferdinand den Ca-
tholske sine Sporer, men han vandt paa samme Tid langt meer
end det, i den Castiliske Thronarving Prindsesse I sabel les
*) Boderik K san tes Spanske Historie hos Schott T. I. S. 212—15.
**) Lucii Marinæi Spanske Mærkværdigheder (hos Bell og Schott).
Bog 13—17.
517
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
