Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
519
(1504—6) i hans Kiv med Junkeren (Philip) af Burgund om
Rigs-Forstanderskabet i Castilien. Dette imidlertid kun i For
bigaaende, til Erindring om, at de lærde Latinere kun for
giæves har stræbt at indprænte Verdens-Historien «Persons An
seelse,* thi var end Ferdinand omtrent ligesaa uskyldig i al
sin Tids Storværk, som i Amerikas Opdagelse, saa kaste dog,
tilligemed denne, Granadas, Neapels og Navarras Indta
gelse, Erobringerne i Barbariet, og Høiskolen i Aleal a, en
saadan Glands paa Ferdinands og Isabelles Dage, at vi
godt kan forstaae, hvi de længe syndes baade Spanien og hele
Christenheden gyldne.
Af disse Bedrifter har vi alt paa sit Sted omtalt Neapels
Erobring (1500-1503) som Noget, der gjorde Ferdinand stor
Skam og hans «Store Captein« kun liden Ære, men ligesom
Ferdinand troede sig lovlig undskyldt med Arveretten til
Neapel efter sin Farbroder, Kong Alfons, der kun efterlod
uægte Afkom, saaledes gjorde Erobringen ham og Spanien
langt mindre forhadte end frygtede i Europa; thi det var aa
benbar nu i hele Vesterleden en herskende Grundsætning, at
hvad man havde Magt og Lykke, det havde man ogsaa Ret
fil. Den store Captein, Gonsalvo de Cordova, var ogsaa for
Resten saa ærekiær en Ridder, som Nogen i hans Dage, hørde
til den gamle Adels-Slægt Aguilar, som ved Indtagelsen af
Cordova i det Trettende Aarhundrede havde hæderlig vun
det sit Tilnavn, og før han gik til Italien, havde han baade
i den Portugisiske og Mohriske Krig givet glimrende Be
viser paa ridderlig Smag og Forvovenhed. Efter Isabelles
Død faldt han, som Castilianer, Ferdinand mistænkelig, og
mistede Statholderskabet i Neapel, men hans Reise gjennem
Spanien, da Ferdinand (1507) slæbde ham hjem med sig, var
et Triumf-Tog (som Colombos, da han kom første Gang fra
Vestindien), og kun faa Krigere har hvilet saa stolt og smukt
paa deres Laurbær, som Gonsalvopaa Sine i Granada, hvor
han blev æret som en Fyrste og elsket som en Fader*).
Herved mindes vi imidlertid om den Ende, Ferdinand og
Isabelle havde gjort paa det Mohriske Rige i Spanien, og
skiøndt vi nu har ondt ved at beundre de Spanske Hellegier
ninger i Tiaars-Krigen (1482—92), blev den dog i sin Tid
lignet ved den Trojanske, saa Ferdinand gjaldt for en
Agamemnon, Ponce de Leon (Hertug af Cadix) for en
*) Prescotts Ferdinand og Isabelle 11. 396. 111. 323—68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
