Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
534
lade det staae ved sit Værd, om de blev ægte Christne, er det
klart at de viste sig som ægte Grene paa de gamle Nordiske
Folke-Stammer, der fordum godvillig antog Christendom
men, fordi den stadfestede hvad de fra Arildstid havde følt og
bragde hvad de havde savnet og længdes efter.
Det er imidlertid gaaet vore fleste Protestantiske Historie
skrivere med Reformationen, ligesom det gik Fernando
Colombo med hans kiære Fader, thi skiøndt de nok kunde
vide, [at] den, saavelsom vi alle, maatte havt en levende Fa
der og Moder til sin virkelige Aarsag, saa syndes de dog, det
var rart, man ikke kjendte den, men kunde betragte enten En
af Reformatoren!e eller » Reformationen « selv, som et hemme
lighedsfuldt, übegribeligt Væsen, der skabde en splinterny Ver
den; thi Alt hvad de nævne som Reformationens Aarsager er
aabenbar endnu mere urimeligt og selvmodsigende end Ryg
terne om Colombos Herkomst. Bibelen var nemlig, som
man veed, allerede 1517 en ældgammel Bog, der giennem
Middelalderen havde mange baade troende, flittige og betænk
somme Læsere; de »Latinske Classiker« havde i det Fjor
tende og Femtende Aarhundrede baade været bedre læste og
etterlignede, især i Italien og Spanien, end de enten i det
Sextende eller [det] Syttende blev i Tydskland og Norden ; det
Græske Ny Testamente havde giennem hele Middelalderen
ganske anderledes været de Byzantinske Klerkes Haandbog
end det nogensinde blev de Protestantiske Præsters og Pro
fessorers; ogAflads-Handelen kunde vel give Anledning,
men jo dog aldrig være Aarsag til Beformationen, kunde
vel giøre Luther vred, men umuelig give ham enten det Lys,
hvori han saae den og alt andet Papisteri, eller den Kraft,
hvormed han bekæmpede Papisteriet og indtog hvad nu kaldes
hele syv Kongeriger. Bogtrykker-Konsten, der endelig
ved Reformationen skal slaae Hoved paa Sømmet, ligesom
Kompasset ved Amerikas Opdagelse, den skabde dog aa
benbar hverken Luther eller hans Tydske Psalmer eller
hans Tydske Bibel, og desuden veed man vel, at ligesom
Compasset har sin Misviisning, saaledes havde Bogtrykker-
Konsten alt i Luthers Dage den Lyde at udbrede de hinanden
stik modsatte Skrifter, Aflads-Brevene saavelsom Luthers
Theses, Cochlæi saavelsom Luthers Bøger, og var aabenbar
aldeles uskyldig i alt det Bifald og Mishag, de vandt hos Læ
serne, og derpaa beroede jo dog hele Bøgernes Virkning !
Uden derfor engang at tale om, at Bogtrykker-Konsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
