Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
548
Or ig enes, betragtede den derimod som en Alexandrinsk Kir
ke-Skole, hvori Bibelen, som en guddommelig Hiero
glyph, var den store Opgave, Fortolkningen Hovedsagen, og
de Skriftkloge Hovedmændene, og heraf udsprang hele den
Byzantinske Tankegang, som under en ny Skikkelse gjorde
sig kun alt for giældende hos Protestanterne. Paa begge Si
der, seer man let, at »Saligheds-Sagen« gjordes til enßisag,
hist som en Borgelig Stats- Sag og her som en lærd Skole-
Sag, skiøndt Saligheden eller «det evige Liv* dog baade efter
Christendommen er det ene Nødvendige, og er den rene
Kirke-Sag, det fælles Maal for hele den ved Troen ogDaa
ben skabte Menighed. Af to onde Ting var imidlertid, christe
lig og kirkelig talt, Hierarchiet den Mindste; thi paa Skole
mester-Siden, hvor Vind gik for Aand, henveiredes efter
haanden den Apostoliske Kirke, og forsvandt i Luften; men
paa Bispe-Siden, hvor Kirken efterhaanden forstenedes,
der var den dog altid at finde, og kunde, som Følgen viiste, re
formeres.
Paa en saadan Kirke-Reformation havde Mange fusket
førend Luther, og hele Munke-Væsenet i Vesterleden
havde egenlig været et fortløbende Reformations-Forsøg, der ud
sprang af den Følelse, at Saligheden skulde være Kirkens
Hovedsag, fordi det dog «ikke nyttede et Menneske at vinde
Verden, nåar han tabde sig selv,« og skiøndt det var Fuskeri i
det Hele, udrettedes dog derved i det Enkelte store Ting, hvor
iblandt Skabelsen af den Angel-Sachsiske Christenhed
ogsaa kirkelig talt var det Største, fordi det i alle Maader var
af Klosteret Augustiner-Munken Morten Luther udsprang
til mesterlig at reformere Pave-Kirken. Over i tolv Aar
hundreder, ligefra Cyprians Dage, var denne «Geistlige
Stat,« der udgav sig for den «hellige, almindelige Kirke*, i
Grunden faret frem til det værre, var ved Sværd-Omvendelser
og Maskin-Daab blevet smækfuld af Vantro og Ugudelighed, og
ved Middelalderens Skiødelyster smækfuld af Kirke-Gaarde,
Klokke-Taarne, Been-Huse og skumle Kloster-Hvælvinger, hvor
det spøgede baade Nat og Dag, og hvor man drømde baade
vaagen og i Søvne, og gjorde det Altsammen til Troes-Artik
ler, saa at, selv fordeelt paa flere Aarhundreder, maatte en rig
tig Reformation være et Herkulisk Arbeide. At den ikke
fuldførtes i een Menneske-Alder, hvori Luther ovenikiøbet
var for det Meste ene om det Hele, er derfor intet Under; men
at een eneste troende Munk havde baade Mod og Magt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
