Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
559
«aandelige Sværd* kun var af Papir, og da det derfor ryg
tedes i Landene, hvor jammerligt det gik baade Pavens Bulle
og hele Pavens «Lov og Ret* i den «Lutherske Skiærsild,« da
var aabenbar Leo, aandelig talt, fældet og laae paa sine Gier
ninger, og ved endnu før sin legemlige Død (1521) at udstæde
en ny Ban-Bulle, bevidnede han selv den Forriges Undergang
og sin raadvilde Fortvivlelse.
Hermed skulde man tænkt, Luthers Kamp med Pavedom
met havde været forbi, thi at Keiseren, som altid havde væ
ret det fiendsk, nu med det «verdslige Sværd* skulde tåge det i
Forsvar mod en Folke-Leder, øiensynlig partisk for den
verdslige Øvrighed, det syndes alt for urimeligt; men dog
blev ikke blot Keiser Carl den Femte aabenbar Luthers
farligste Fiende, men det Keiserlige Fiendskab mod Lu
therdommen blev giennem to Aarhundreder ligesaa varigt
som det Kongelige Venskab, den i Norden mødte. Opløs
ningenpaa denne mørke Tale gives imidlertid bedst til Slutning,
og daKong Carl af Spanien og begge Sicilierne, Hertug af
Burgund og Ærkehertug af Østerrig, baade var en ung Be
gynder i Stats-Konsten, knap tyve Aar gammel, da han (1520)
valgdes til Konge og Keiser i Tydskland, og var alle sine
Dage vildfremmed for Aandens Verden, saa betragtes hans
Strid mod Reformationen bedst som en personlig Æreskamp
med Morten Luther, han naturligviis blev mere ivrig paa,
jo skævere den gik, men havde dog kun Skam af, saalænge L u
ther levede, og at seire over en død Fiende, er, som man veed,
kun en fattig Ære.
Hvad der nu giver saavel Keiserens som Pavens Strid
med Luther et latterligt Udseende, er, at den i det Hele var en
Penne-Feide, hvori Paven med sin Romerske og Keise
ren med sin Tydske Cancelli- Stil nødvendig maatte kom
me til kort mod Mester-Skriveren paa Modersmaalet, uden
dog at kunne eller ville indsee, at den Geistlige og Verdslige
Enevoldsma gt i Christenheden, de tilskrev sig, stod kun
paa Papiret. Pave-Magten havde nemlig hvilet paa en Fol
ke-Mening og maatte falde med den, og Keiser-Magten
havde altid været en tom Indbildning, nåar den ikke forfæg
tedes med Næve-Retten, men ved »Haandfæstningen« og
endnu mere ved Krigene med Tyrken og Fr anskmanden,
var, i Henseende til Tydskland, Carls Hænder bundne, saa
den Keiserlige Achts-Erklæring fandtes ligasaa magtesløs
som den Pavelige Bansættelse, hvad nødvendig stillede Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
