Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
560
Keiserlige Majestæt i et latterligt Lys. Uden at Denne vinder
derved, har imidlertid dog Carl den Fem tes Tvekamp med
Luther eet høitideligt Optrin, dengang Keiseren i Aanden og
Keiseren i Luften personlig mødtes paa den berømte Tydske
Rigsdag i W orms ved Rhinen. Dette Optrin var i alle Maader
Skolens Triumph over Stat og Kirke, og skiøndt man maa
være Tydsker selv, for deri at finde Aandens allerstørste
Triumph, saa er dog selv Dens allermindste Seire over Aand
løshed glædelige, og Doctor Morten Luthers Triumph, som
Spiren til enhver følgende i Nyaarstiden, virkelig frydefuld ! Det
er derfor ogsaa høist mærkeligt, at ikke blot Niflunge-Kva
det (Lied der Niebelungen) men tillige en god Deel af Tydsker
nes Heltebog dreier sig om »Worms« ved Rhinen og dens
«Rosengaard,* thi det viser, at Minne- og Mester-Sangerne
har ahnet, at der skulde deres Mester, som den uovervinde
lige «Munk Ilsan« med Jernstangen, vinde sin uforgængelige
Krands.
Allerede den Keiserlige Stævning og det medfølgende Leide-
Brev var en Triumph for den to Gange bansatte Kiætter, thi
deels var de stilede tilden «hæderlige, os elskelige, an
dægtige Doctor Morten Luther,* og deels var de udstædte
trods fnysende Modsigelse af Pavens Fuldmægtig, Hieronymus
Ale an der, forhen Skriver hos Cæsar Borgia, nu Bibliothe
car ved Vaticanet, som i en tre Timers Tale paa Rigsdagen
havde klarlig beviist, at Luther, som uigienkaldelig fordømt,
ei maatte forhøres, men skulde kun brændes, og havde yder
mere udviklet, at hans Kiætteri fortjende et Baal af hundrede
tusinde Kiættere, da han havde begaaet dødelige Synder baade
mod Helvede og mod Himlen, mod Geistligheden, mod
alle Helgene og hele Verden*). Den egenlige Triumph be
redte imidlertid Aanden over Luther sig selv ved Løvemo
det, som hørde til at træde i Hus ses Spor, og ved Standhaftig
heden mod alle Skrækkebilleder, Trudsler og Fristelser, begge
forevigede i Luthers berømte Ord: om der end var saamange
Djævle i W orms, som der er Teglstene paa Tågene, saa vil jeg
derhen.
Man siger for et gammelt Ord, at «Tirsdag er Ær esd ag, «
og paa en Tirsdag i Paaske-Tiden (1521) holdt Luther vir
kelig et ærefuldt Indtog i Worm s, fulgt, som en Fyrste eller
*) Walchs Udgave af Luthers Skrifter XV. 2122—24. Seckendorfs
Lutherdommens Historie B. I. S. 148-50. Schrøckhs Kirkehistorie efter Re-
formationen I. 256—61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
