Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
ther, men skiøndt han maatte rømme Paris, undgik han dog
Baalet ved Hjelp af Kongens Syster Margrethe, den berømte
Dronning af Navarra og Bedstemoder til H e n r i k den Fierde,
som var en Velynderske af Poesi, Lærdom og Evangelisk
Prædiken*). Blandt Lef evre s Discipler blev igien Vilhelm Fa
rel fra Dauphinatet, hvor Valdenserne gjennem Aarhundre
der havde protesteret mod Pavedommet, den Navnkundigste,
og fandt med sin Lærer og mange Ligesindede enstund Tilflugt
hos Biskoppen af Meaux, hvor Lefevre begyndte at udgive
sin Franske Oversættelse af Bibelen; men, da Forfølgelsen
begyndte at rase, undveg Far el (1524) til Schveits, ogforkyndte
Evangelium der i den Bomanske Deel lige til Genf, hvor han
(1536) beredte CalvinogCalvinismen deres berømte Hoved-
Sæde **).
Johan C alv in var født i Noy on (1509), undveg Forfølgelsen
(1534) og fik, efter nogle Omskiftelser, fast Fod i Genf, hvor
han siden over i tyve Aar (1541—64) thronede som en lille
Pave og blev Lovgiver, ei blot for denne Fristad, men for hele
det store Protestant-Samfund, som kalder sig selv «de Refor
merte,* men som vi sædvanlig kalde Calvinister, og det
med Rette, da ingenlunde Arilds-Kirkens Vidnesbyrd, men Cal
vins Theologi er deres kirkelige G r u n d 1 o v. Dertil ophøie
des den dog især ved Theodor Beza, som løftede Cal vin til
Skyerne, og var i hele fyrretyve Aar (1564—1605) efter ham
Patriarken i Genf.
Forsaavidt nødes vi da til selv i Stats-Historien at ændse
den Calvinske Theologi, vel ikke i dens videnskabelige og
lærde Skikkelse, men som den findes beskrevet iAlterbogen
ogCatechismen eller ßørnelærdommen***), og, hvad vi strax
see, ved at sammenligne disse med de tilsvarende Lutherske,
er, at, besynderligt nok, Tydskeren reformerede efter sit eget
Hierte og Franskmanden efter sit eget Hoved, og det
gjælder i alle Maader, at Christendommen var Luther en
Hjertesag, men Cal vin kun en Hovedsag. Cal vin havde imid
lertid ogsaa sin Styrke i Hovedet, saa Melanchton kaldte
ham forsaavidt med Bette «Theologen,« thi han saae paa Ti
men, at den «Apostoliske Troesbekiendelse« maa ikke
blot staae i Spidsen af den christelige Børnelærdom, men ogsaa
lægges til Grund for enhver christelig Lærebygningf), og dette
*) D’Aubignes Reformations-Historie (Engelsk Oversættelse). 111. 439—500.
**) Sammest. 430. 444—71. 522. 52.
***) Calvins Værker VII. 12—43.
f) Sammest. S. 14 og i hele hans berømte Dogmatik, den saakaldte Insti
tutio Christianæ Religionis.
592
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
