Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
605 39
Grundtvig» udv. Skrifter VII
«Nautiske Edict« giør sig en ganske anden Forestilling der
om*). Ikke blot undtog nemlig Henrik udtrykkelig Paris og
de fleste Storstæder fra det Frankerig, hvori Calvinismen
skulde have Borger-Ret, men aflagde høitidelig Eed paa at ud
ryddeKiætteriet; kun seent (1598) bekvemmede han sig til
at give et ordenligt Fribrev, og selv det var indskrænket til
otte Aar, saa Hugonotterne skulde ikke rose sigaf, at deres
Høvding var kommen paa Frankrigs Throne, med mindre de
havde Sind til at betragte Troes-Sagen med samme Lige
gyldighed, som han. Dette var imidlertid ogsaa Tilfældet med
hans forroste Rentemester Sul ly (Maximilian Bethune af
Rosni), og med de fleste Hugonottiske Adelsmænd, saa
Philip Mor na i (du Plessis), der var-sin Overbeviisning ligesaa
tro, som sin Konge, og stiftede den Calvinske Høiskole i
Saumur, staaer som en Vildfremmed midt iblandt dem, og
kun det var da Vindingen ved Thronskiftet, at Levningen af
den Calvinistiske Alvor og Ærbarhed og hele Uddannel
sen paa Modersmaalet var Fransk Fællesgods til Hver
dagsbrug.
I tolv Aar (1598—1610) sad Henrik den Fjerde uanfægtet
paa Thronen, uden at man seer mindste Tegn til, at han havde
et høiere Maal end at more sig med Kys og Klap, med Jagt og
Vovespil, at befeste den selvtagne Enevoldsmagt og paa alle
mue lige Maader fylde Skatkammeret; men da han omkom
ved etSnigmord, lader det sig immer tænke, at han just da
var iferd med at begynde paa noget Stort, og det antog man
længe, blot paa Sullys Ord, for en afgjort Sag. Det Visse er
imidlertid, at Henrik var iferd med at yppe en blodig Krig,
hvortil det faldt vanskeligt at finde Paaskud, og skulde Paa
skuddet virkelig været, som Sully melder, at udskifte hele
Christenheden, saa Magterne fik hvad han kaldte den rette
Ligevægt, og Rigerne en varig Fred, da maatte han været
en Napoleon, for deraf at giøre noget Stort, som saa endda
kun vilde været enstorUlykke: almindelig Trældom og Døds
stille**). Medens Verdens-Historien derfor ikke vil aftrætte
Nogen, at Henrik den Fjerde var Perlen mellem Frank
rigs Konger siden Ludvig den Hellige, altsaa snart i sex
Aarhundreder; kan den dog ligesaalidt holde nogen Lovtale
over ham, som over Franskheden i det Hele, hvisuudslette
*) Sismondi XXI. 108. 117. 200-2. 211—16. 324—30. 452—554. 480—87.
**) Sammes Frankrigs-Historie XXII. I—9. 17—26. 77—79. 112—16. 128—
30. 147—51. 158. 163—80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
