Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
639
til Sort«*). Hermed fordømde Jesuiter- Skolen sig selv, som
ethvert Lys, der erklærer sig selv for Mørke igrunden, og læg
ger nu ovenikiøbet Skolen for Kulsvier-Troen af al Magt an paa
at skærpe Opmærksomheden, drøfte og reengjøre Alt hvad den
berører, da er den vitterlig falsk.
Spørge vi nu endelig, hvad Hensigten kunde være med en
saakaldt «Kirke-Skole,« der dog hverken vilde reformere
efter Skriften, eller være Plante-Skole for de Kirkelige Embeds
mænd, da seer man let, at enten maatte Jesuiterne, som i en
Daarekiste, holde Skole blot for Skoleholdets egen Skyld,
eller de maatte have meget verdslige og egennyttige Hensigter.
Vel søgde nu Jesuiterne at giendrive alle Beskyldninger for
Egennytte med deres Armods-Løfte, der hverken tillod de
enkelte Medlemmer eller hele Ordenen at have nogen Eien
dom, men dels gik der Syn for Sagn i alle de prægtige Skoler
og Collegier, de opførde og beboede, at de legede kun med
»Armods-Løftet,« og dels er Herskesyge en ligesaa slet Skole-
Grund som Penge-Gjerrighed, og en Skolemester-Stand,
der vil skattes, lønnes og vare evindelig, ikke for Nyttens men
for sin egen Skyld, er altid et tilbunds egennyttigt Selskab.
At nu disse Skolemester-Nykker ogsaa hos Protestan
terne var meget almindelige i det Syttende Aarhundrede, maa
vistnok indrømmes, og de lade sig ingensteds forsvare, men hos
Protestanterne, hvor man troede, at de døde Sprog var
Nøgelentil Skriften, og Skrift-Klogskab Nøgelen til Him
merig, der kunde man dog ganske ærlig indbilde sig, at La
tin-Skol en skulde beherske alle menneskelige Forhold, da
derimod Jesuiterne, der fraskrev sig alle Embeder i Kir
ken, ogSkole-Væsenet al Indflydelse paa Salighedens Sag,
enten maatte være store Tosser, eller vente selv at høste For
deel af en Oplysning, der i Kirken kun skulde tjene til at
forsvare Mørket og i Skolen til at giøre deres Læremaade
herskende over hele Verden.
Saa grundslet var det Syttende Aarhundredes Jes uiti s
me, som en med Flid gravet bundløs Afgrund for alt i Sand
hed Kirkeligt, Folkeligt og Videnskabeligt, altsaa for alt Men
*) Lojo las canoniserede Andagtsbog (Exercitia spiritualia) jesuitisk Ud-
gave Antwerpen 1635. S. 141. Deniqve ut ipsi Ecclesiæ Catholicæ omnino un-
animes conformesqve simus, siqoid, qvod oculis nos tr is apparet album
nigrum illa esse defenderit, debemus ilidem, qvod nigrum sit, pronuntiare.
[o: Overhovedet saa samfølende og overensstemmende med den katholské
Kirke, at hvis den hævder, at noget er sort, som for vore Øj ne synes hvidt
saa bør vi ligeledes forkynde, at det er sort.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
