- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
656

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det Syttende Aarhundrede
656
og tænkde, og holde sig til hvad de gjorde paa den store Skue
plads, og den saakaldte Apostoliske Keiser maa da nøies med
det Eftermæle, at han gjorde hvad han kunde til at udrydde
baade aandelig, borgerlig og videnskabelig Frihed i Tydsk
land, og havde, skiøndt han var en Stakkel, nær slumpet til at
giøre en stor Ulykke, men naaede dog kun at formørke sine
Arvelande. Gothe-Kongen derimod, som forhindrede den
store Ulykke, vidste at indskyde selv sine Fjender Høiagtelse,
og faldt midt paa den store Løbebane i sin blomstrende Alder,
ham skylder hele Menneskeheden et høilovligt Eftermæle, og
ham skulde det velforligte Norden reise et levende Mindes-
Mærke i en NordiskHøi skole, hvor Menneske-Aanden kun
de giøre sine Kæmpe-Skridt paa den Konge-Vei til Menneske-
Livets Oplysning, som det haardnakkede Slag om Landeveien
ved Lutzen dog egenlig gjaldt og holdt aaben. Gustav var
en Broder til «Didrik af Bern,« hvis egen Skade det blev,
at han, ligesom Theodorik, forelskede sig i det Romerske
Væsen, som han dog traadte under Fødder, og det var Synd at
misunde Svenskerne hvad de vandt i Tydskland, som kun
var Lidt mod hvad de tabde; men den Tydske Høiskole-
Frihed var ikke for dyrekiøbt med Gustav Adolphs Blod,
og skiøndt Axel Oxenstierne mest havde Sverrigs Ære og
den Svenske Adels Glands for Øie, virkede han dog med en
Storhed, Standhaftighed og Klarhed, som i Verdens Beundring
kun fik hvad de fortjende, i hans Ophøielse (1645) til Greve af
Sødermøre (i Bleking) kun en daarlig Belønning, og i Dron
ning Ch ri stines Unaade en endnu daarligere Tak*).
Medens Sverrig saaledes opsvang sig til en Land magt af
første Rang, opvoxde Holland til en ligedan Sømagt, og
skiøndt de derved begge sprængde sig, var dog Hollands
Virksomhed i det Hele ligesaa uundværlig for den Protestanti
ske Christenhed, som Sverrigs Kæmpeskridt i det enkelte Til
fælde, og i det Syttende Aarhundrede maa derfor Menneske-
Aanden skiænke Nederlænderne langt mere Deeltagelse end de
nogensinde har skiænket den.
Vi har seet, hvorledes Holland og Seeland under Vil
helm af Nassau-Oranien kom til at staae i Spidsen for et
Nederlandsk Forbund, som tappert forsvarede sig mod hele
Spaniens Magt, og skiøndt det først var ved den Westphal
ske Fred, Philip den Fjerde bekiendte Trældommens Afmagt
*) Geijers Svenske Historie 111. 395—96. 406. 418—20. 448—50.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free