Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
662
Verdens-Historiens Sag at forhøre og dømme dem eller nogen
Enkelt af den store Kæmpe-Skare, der, fra dem lige ned til
Milton og Fox, rage frem paa Valpladsen og glimre i Slaget;
men det er dens Kald, saavidt mueligt, at oprede det sælsomt
indviklede Forhold, saa man seer Stridens rette Ophav, Gang
og Maal.
Kunde selv de tre Nordiske Riger ikke fredelig forbindes en
ten i det Sextende eller Syttende Aarhundrede, uagtet deres
Indbyggere baade var nærpaarørende og enedes ved Reforma
tionen om at følge Morten Luther, da var det aabenbar aldeles
umueligt, at de tre Anglo-Galiske Riger, Engeland, Skot
land og Irland, kunde sammensmelte, da her var fuldtop af
stridige Elementer fra Arildstid, som ved Reformationen klarlig
viste deres Styrke, da Irland i det Hele holdt hardt ved Papi
steriet, Skotland blev stiv Calvinistisk og Engeland,
under en Kongelig Bispe-Kaabe, Noget af Allehaande. Selv ora
Engeland kun havde havt med sig selv at giøre, vilde vold
somme Rystelser vist været uundgaaelige, men nu var det alt
giennem Aarhundreder sammenkoblet med Irland, og For
bindelsen med Skotland faldt af sig selv ved Elisabeths
Død, saa Stuarterne med den tredobbelte Krone havde unæg
telig en Opgave at løse, der maatte kaldes fortvivlet, nåar den
ei kunde overhugges med Sværdet ligesom Knuderne i Spa
nien og Frankerig. James den Første drømde nu vel,
han var en «Kong Sa lo mon,* som kunde opløse alle Stats-
Konstens mørke Taler, og ei blot skiære de tre Riger men hele
Verden over een Kam ; men just fordi han fandt det saa let og
behageligt at være Guds Forsyns-Øie og Statholder paa Jorden,
blev han naturligviis en af de største Giække paa Thronen, og
vedßisperne, han prakkede de Skotske Presbyterianer paa,
strammede han endnu meer det spændte Forhold. Istedenfor at
understytte sin Svigerson, den ulykkelige Pfalzer-Kurfyrst og
Bøhmer-Konge i Trediveaars-Krigen, beilede James desuden
til et Spansk Forbund og Svogerskab, der maatte være alle
Protestanter og det Engelske Parlament lige forhadte, og
Carl Stuart fandt da, ved sin Thron-Bestigelse, Alting modent
til Forstyrrelse, men, uden at drømme derom, legede han med
Septeret, og indbildte sig, han baade kunde og burde spille
ligesaadan op med de Skotske Calvinister og det Engel
ske Parlament, som Cardinal Richelieu i de samme Dage
spillede op med de Franske Hugonotter og Parlamentet i
Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
