Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
Nu var jo vist nok Forholdet mellem Kronen og Parla
mentet i Engeland, efter Bogstaven i det saakaldte store
>>Friheds-Brev,« og Lovene i det Hele, meget vildsomt, og syn
des i det Sextende Aarhundrede, under Tudor- S læg ten, saa
kiendelig jævnet med Øxen og Sværdet, at vel selv Stor-Cants
leren, Frands Bacon, under James den Første indbildte sig,
man med Pennen kunde giøre Resten; men dels havde Carl
Stuart ingen Bacon til sin Tjeneste, og dels fattedes han gan
ske «Soldater ne,* som selv i Spanien og Frankerig maatte
giøre Udslaget. Havde han tåget sit Sæde iEdinburgog stræbt
at indføre den Skotske Gudstjeneste i Engeland, da vilde
han havt Soldater Nok, og fundet i Engeland selv saamange
Hjelpere, at han vel for Øieblikket kunde gjort med Parlamen
tet hvad han vilde, men nu gik han netop den modsatte Vei,
og maatte derfor, uden synderligt Rygstyd, ene maale sig med
hele den Calvinske Haardnakkenhed i begge Rigerne, saa han
maatte faldet, om han end havde været en Stærkodder. Langt
fra det, var imidlertid Carl i det Hele en mild og svag, kun i
enkelte Henseender vrippen og egensindig Herre, og ansaae det
kun for uomtvisteligt, at han, som salvet og kronet Konge,
havde Arve-Ret til at raade baade over Folkets Sjæl og Legeme,
hvorved han kom i skarp Modsætning ei blot til Presbyteri
anerne, som han vilde paatvinge sin ißispestads og selv
gjorte Alterbog, men ogsaa til den Engelske Grundlov,
hvoretter man maa «feides før man fengsles, « og ingen Skat
maa paalægges uden Underhusets Samtykke. Skattebe
villings-Retten var det nu, Underhuset strax begyndte
med at misbruge, og nægtede Kongen selv det Allernødvendig
ste til Rigets Styrelse og Forsvar, med mindre han vilde ud
rydde Papisterne og aldeles give sig i Parlamentets Vold,
saa det var slet intet Under, at Carl, saalænge mueligt (1629—
40), intet Parlament sammenkaldte, men hjalp sig med ulov
lige Skatter og Paalæg; men Følgen var naturligviis ogsaa, at
han stødte paa haarde Halse, som ikke vilde betale, og som han
derfor maatte lade pante ulovlig og dømme uretfærdig. Blandt
de mange haarde Halse, som dengang sad paa bredskuldrede
og firskaarne Eng e 1 s k m æ n d, er især Godseieren John H a mb
den^raßuckingham blevet navnkundig, og det med Bette,
thi skiøndt Lord Clarendons mærkværdige Skildring af ham
er langt fra at være smigrende, seer man dog strax deraf, at han
1 2. Udg. >Hampden<.
663
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
