Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Latinske Stil
38
en Fordom mod Alt hvad jeg skriver og giør til Nordisk Op
lysnings Fremme, som endnu virker stærkere end Fordommen
for Latinen, og jeg indseer derfor godt, at jeg, under disse Om
stændigheder, ligesaa godt kan tåge min Anskuelse af Stats
mæssig Oplysning med mig i Graven, som sætte den paa
Papiret. Jeg skulde derfor ikke engang skrevet disse Linier,
som meget muligt kan lægge Aar til »Stilens* Alder, naar ikke
Synet af mine egne Drenge kraftig mindede mig om, hvad jeg
skylder den opvoxende Slægt, da jeg baade seer, hvor Skoen
trykker, og er saa gammel vant til at bandsættes af de Lærde
og dog at trives ligegodt, at jeg ikke døer af Trudsel.
Jeg kan imidlertid ikke slutte denne liden Fortale, uden at
fralægge mig alt det Nag til Lærdom, Man saa tit har skyldt
mig for, og sagtens her vil finde Stadfestelse paa, og jeg maa i
den Henseende bede Læserne sammenligne min Verdens-Krø
nike fra 1812 med Haand-Bogen fra 1833, som giver Syn for
Sagen, at jeg er selv en Bog-Orm, og bliver bestemt, om jeg
skal leve min Alder ud, tilsidst en lærd Mand, som et eller an
det Videnskabernes Selskab, enten for Æres eller for Skams
Skyld optager blandt sine Medlemmer. Naar Man altsaa regner
det Sværmeri og den Overgivenhed fra, hvormed Ung
doms-Begeistringen hos os arme Syndere altid er blandet, da
bestaaer min »Barbariskhed« ene og alene deri, at jeg uden
al Barmhjertighed anvender den Grund-Sætning , at >Liv og
Lærdoms skal følges ad, paa hele Kundskabs-Kredsen,
og det saaledes, at først kommer Livet og saa Lærdommen
bagefter, alt som Erfaring lærer, at først kommer Begiven
heden og saa Beskrivelsen, naar den ellers skal due noget.
Det nytter derfor ligesaalidt at Lærdommen siger: jeg vil skabe
et tilsvarende Liv, som at Beskrivelsen lover at avle en tilsva
rende Begivenhed, thi, alt Andet fraregnet, bliver det nødvendig
et »dødt Liv,« som det Kloster-Latin, Stile-Pennen sprøiter
ind i Munden, for at det deraf igien kan dryppe eller flyde som
Blæk. Den Historiske Lærdom, jeg skal respektere, maa
derfor være en Oplysning af et virkelig, daadfuldt Menneske-
Liv, som Den hjelper til at fortsætte, og dette Liv kan nu enten
være det Folks, vi nærmest tilhøre, eller hele Menneske-
Slægtens, men selv naar Lærdommen i begge disse Retninger
knytter sig til Livet, maae vi dog altid mindes, at det er Roden
som bærer Grenen, Folke-Livet som bærer Lærdommen, og
dette Folke-Liv fortsættes ingenlunde mellem Bøgerne i Stu
dere-Kamret, men kun i Livets Sysler og i Styrelsen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
