Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den herskende Kirke
58
og tvetydige Ord, og see paa Tingen, som er det Virkelige.
Hvad der i vore Tider har skaffet denne maskerede Gienganger
fra Middel-Alderen en Slags Respekt, er ogsaa aabenbar blot et
saadant Spilfægteri, i det Man paa den ene Side forvexler Kir
ken med Skolen og paa den Anden Geistligheden med Kirke-
Ideen : med Tro og Samvittighed, men denne Forvexling er saa
haandgribelig en Feiltagelse, at der kun hører et meget tarveligt
Begreb til at forstaae, at Tro og Samvittighed ligesaavel som
Tanker godt kan være toldfrie, fordi Geistligheden ikke er det,
ja at Hines Borgerlige Frihed netop beroer paa, at Geistligheden
er bundet, saa den borgerlig kan ikke røre sig, da en Stats-
Kirkes Geistlighed, saalænge den borgerlig kan røre sig som
Korporation, vil baade med Hænder og Fødder sætte sig mod
virkelig Troes og Samvittigheds-Frihed. Det er nemlig en fix
Ide hos dette »Broderskab«, at sand Religjons-Frihed bestaaer i
at den sande Religjon (med sin Fuldmægtig Geistligheden)
er fri, om mueligt baade for Told og Skat, men især for enhver
kraftig Modsigelse, der altid, sige de, danner en Se et, som søn
derriver Kirke-Legemet og piner det omsider Sjælen ud af
Livet. Da nu naturligviis enhver Geistlighed holder sin Religjon
for den Sande, føler Den ikke mindste Sympathi med Sec
terne, der jo, efter Forudsætningen, giør sig ud til Beens
mod den sande Religjon, og bruge altsaa kun Ordene »Re
ligjon, Samvittigheds-Frihed« og Deslige til Skalke-Skjul for
Præste-Had og Herske-Syge, Sværmeri og Fanatisme. Hvor
indgroet denne Tanke-Gang er i os, har jeg selv havt Leilighed
til at erfare; thi jeg har altid paa det Alvorligste foreholdt mig
selv, det er splittergalt at ville beherske Andres Tro og Samvit
tighed, og naragtigt at sige til Folk, der kalde vor Religjon
falsk: fy skamme jer ! I veed jo godt selv, at v i har den sande
Religjon, og giver ikke da Fornuften, at Jeres, som I selv
bekiende, strider derimod, at det er d e n F a 1 s k e, er Sværmeri
og Fanatisme; jeg har altid med Flid indpræntet mig disse
miskiendte men klare Sandheder, og desuagtet kunde jeg dog
aldrig ret komme i det Rene med »Modstandernes« Religjons-
Frihed her hjemme, før jeg brød overtvært og nedlagde mit
Embede, thi da først blev jeg upartisk. Jeg fortænker derfor
slet ikke Præsteskabet i at det følger sit Instinkt, men jeg paa
staaer, at Juristerne skal hindre det fra at giøre borgerlig
Skade, ved, med eller uden Complimenter, at binde Hæn
derne paa Geistligheden. Hænderne siger jeg med Flid, thi
maa Man ikke binde Mun den paa den Oxe som tærker, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
