Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den herskende Kirke
59
maa Man endnu mindre binde den paa Præsten, som skal
præke, saa Geistligheden bør altid have Munden fri, som
Molesworth, til sin store Ærgrelse, fandt Den havde i Dan
mark, hvor han dog havde sat sin Ære i Pant paa, der fandtes
ikke Spor af Frihed. Den maa have Lov til at kalde sin Re
ligjon den eneste sande og saliggiørende, Lov til, hvad deri
ligger, at kalde alt Modsat Overtro, Vantro, Sværmeri, Fana
tisme, Secterianisme, hvad den vil, ja, selv Lov til at ymte om,
Staten gaaer nok omsider til Helvede med alle Kiætterne, fordi
Den ikke brænder dem itide; Lov til alt Sligt, paa eget Ansvar
forGud, Samvittighed og Oplysning, men ikke Lov til at krumme
et Håar paa nogen Kiætters Hoved, ikke M agt til at skille no
get Menneske ved saa meget som en Negl af Borgerskab, fordi
han kalder en anden Religjon den Sande og Geistlighedens
falsk, og følger naturligviis ikke Dens men sin egen; ikke Magt
til paa nogen Maade atstandseOplysningen, som unægte
lig standses, naar de saakaldte »Kiættere« ei faae Lov til at føre
baade theoretiske og praktiske Beviser for deres Religjons Sand
hed ogGavnlighed. NaarGeistligheden klager over Secterne, kan
en Stats-Mand i Christenheden heller aldrig være forlegen for
et træffende Svar, der gaaer til Marv og Been, thi Sanct Povel
siger jo udtrykkelig: der maae være Se et er iblandt eder, for
at de Retskafne kan aabenbares, saa det hører aabenbar til
Korset, ingen retskaffen Præst maa krympe sig ved, og det
skulde undre mig, om ikke alle Stats-Mænd nuomstunder let
vil indsee, at Kirke-Secter vel kan give en Kirke-Stat sit
Bane-Saar, som de Protestantiske Secter ved Reformatio
nen virkelig gav den store Kirke-Stat fra Middel-Alderen,
men at Borge r-Staten, langt fra at opløses, tvertimod maa
takke hine Secter (Lutheraner, Episkopale og Calvinister) for
sin Selvstændighed, og løber da sikkert ingen Fare ved, at de
Ruiner styrte, som af den store Kirke-Stat blev tilbage hos Pro
testanterne. Soleklart er det nemlig, at først naar de styrte, er
Borger-Staten fuldelig emanciperet, og dog kan de ikke
styrte uden ved Secter, som Man ret seer i England, hvis
Historie Man ogsaa ved denne Leilighed maa beklage ei er be
kiendtere hos os end Tydsklands. Der see vi da ogsaa klarlig
paa Kvækere og Methodister, at de mindre Secter er for
holdsviis Borger-Staten ligesaa gavnlige, som de Større var ved
Reformationen, og blive aldrig skadelige, uden naar Regie
ringen tåger den herskende Kirkes Parti og behandler
sine bedste Venner som Fiender, blot fordi de er den Kirke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
