Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stats-Kirkens Uundværlighed
90
Villien i Gierningens Sted, vi maae udbede os »det gode Skin«,
medens det naturligviis skal være os inderlig kiært, om Resten
svarer dertil, saa det er ægte Glands !
Denne Tiltale, der vistnok træder os langt spydigere imøde
mellem de oplyste Dissenter i England, end mellem de temme
lig vankundige Præste-Pinere her hiemme, men som derfor
ingenlunde er mindre velgrundet, maae vi nødvendig forud
sætte, naar vi skal giøre Regnskab for den virkelige Nytte
en Stats-Kirke kan giøre i Forstand s-Tiden, da det i den
er en stor Forraadelse i Dag at bygge paa en Forudsætning,
Man i Morgen, ved en lille Oplysning fra London eller Paris,
seer, kun er en vrang Fordom. Selv paa den Tjeneste, en Stats-
Kirkes Præster kan giøre ved at indskiærpe blind Lydighed
mod Øvrigheden, maae vi ikke lægge for megen Vægt; thi deels
giør Præsterne i Almindelighed det ikke, med mindre Øvrig
heden vil lade dem herske over Samvittighederne, og deels er
den Tid allevegne omtrent forbi, da Præsterne kunde kuske
Folk, ved at giøre dem Helvede hedt. Vist nok vil d e Præster,
som virkelig har F æ d e rn e-Troen, altid med Fynd indskiærpe
deres Tilhørere Lydigheden mod al lovlig Øvrighed, som
en Samvittigheds-Sag, men deels vil de endnu vissere giøre
det udenfor Stats-Kirken end inde i den, og deels maa Man hu
ske, det frugter kun paa deres Troes- Forvandte, altsaa
paa de Færreste, medens Mængden i vore Dage ingensteds vil
vise mere Lydighed, end den enten nødes til, eller indseer, den
i Grunden selv har Fordeel af.
Men her fremspringer dog netop den store Trang, enhver
Stat i vore Dage har til en Kirke, hvori Fæderne-Troen
bliver, med Lov til at virke frit hvad den kan og med Leilighed
til at udvikle og udbrede en tilsvarende, for Staten usigelig
velgiørende, Oplysning, og naar Man derfor i »Halvfemt
sernet paastod, at skulde Præsterne være nødvendige, maatte
det ene være for»Skolens« Skyld, da udtrykde Man sig meget
rigtigere end Man selv vidste, og udviklede det kun flaut, fordi
Man tænkde overfladelig, altsaa fordi Man selv trængde til at
gaae i Skole. Man veed, at det Attende Aarhundredes Oplys
ning, som hos os endnu giør Lykke, ei let paa hele Jorden
kunde finde en vrangvilligere Lov-Taler end mig, men deri maa
jeg dog nødvendig give den Ret, at enhver planmæssig Formør
kelse i Forstands-Tiden er etKonst-Værk, Man faaer dobbelt
Skam af, fordi det nødvendig mislykkes, og at Man i vore Dage,
ved at forsømme Oplysningen, forsmaaer det eneste kraftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
