Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stats-Kirkens Uundværlighed
91
Middel til at forebygge de naturlige Følger af den Selv-Klog
skab og Selv-Raadighed, Man umuelig kan udrydde og
ved Magt-Sprog kun forbittrer. Disse Forstands-Tidens Natur-
Feil, i Forbund med Overdaadighed, Vantro, og den af disse
Kilder udspringende falske Oplysning, var det, som opløste
Old-Tidens berømte Stater, og jo klarere det er, at alle Chri
stenhedens Stater trues af de samme Farer, des ivrigere skulde
Man unægtelig drive paa en grundig Oplysning, der viser,
at Ingen vandt men Alle tabde ved Stats-Opløsningen, selv Tyve
og Skielmer, fordi de blev for Mange om Hand-Værket og ud
tømde snart deres Hjelpe-Kilder. En Oplysning, der gaaerHaand
i Haand med Stats-Religjonen, er derfor virkelig ogsaa No
get, Man begynder at tænke paa selv i England, men een vig
tig Oplysning synes Man netop ved denne Bestræbelse at fattes,
den nemlig, at Staten aldrig har havt nogen Religjon og
faaer heller ingen, fordi Staten kun er en Personification og
ingen »virkelig Person*, som Man dog allerførst maa være for
at troe Noget end sige for at troes af Folket. Stats-Religjon
er altsaa et Konst-Ord, hvis Tomhed Stats-Geistligheden kun
har overseet, fordi Den i kirkelig Henseende altid confunderer
Staten med sig selv, og hvor nu Øvrigheden enten vil paatvinge
Folket Stats-Geistlighedens saakaldte Religjon eller baade Læg
og Lærd Sin, der vil den Oplysning at det er ret, neppe giøre
Lykke hos Folket, ei heller vil Historien nogensinde give den
Oplysning at det er klogt, saa den Oplysning, der skal om
straale Stats-Religjonen, vil altid blive upopulær og uhisto
risk, og ovenikiøbet, for at skjule Tomheden af hvad den skal
omstraale, et reent Blænd-Værk. Meende Man derimod med
»Stats-Religjonen« den »Fædeme-Tro«, der i Middel-Alderen
har været det Borgerlige Selskabs »hellige Moder* eller dog
»kiærlige Amme«, da er det vist nok meget sandt, at Christen
hedens Fæderne-Tro har det store Fortrin for enhver Heden
skabets Folke-Tro, at den avler en tilsvarende Oplysning,
som er Staten i Forstands-Tiden langt meer end Guld værd;
men vil Staten drage Nytte af denne Oplysning, maa den netop
paa ingen Maade stræbe at paatvinge Folket Fæderne-
Troen, men lade den virke frit i sin Kirke, ved Siden ad sine
Modstandere, altsaa bære sig ad, som den Danske Regiering
i det sidste halve Aarhundrede. Enhver Tvang giør nemlig Fæ
derne-Troen upopulær og giør den tillige uvirksom, fordi al
Tvang i Troes-Sager strider imod denne Troes Aand, som
skrevet staaer: »hvor Herrens Aand er, der er Frihed*, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
