Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Er Troen en Skolesag?
vaklende, til den omsider i Skolen næsten almindelig gav Van
troen Plads.
Denne store, urokkelige og for hvert Christent Menneske sør
gelige Kiends-Gjerning lod sig nu vel forklare af en slet
eller bagvendt og forfeilet Skole-Underviisning, saa der lodes
Rum for den Paastand, at en forandret og forbedret Underviis
ning vilde bære de modsatte Frugter; men, uden at nægte Mue
ligheden, maae vi dog strax bemærke, at den blotte og bare
Muelighed veier saa godt som slet Intet mod de tre Aarhun
dreders virkelige Erfaring i den anden Vægt-Skaal, saa det
vilde være høist urimeligt af de faa overblevne Christne at vove
deres Børn paa en Sko le- Tro, der saa kiendelig og sørgelig
bedrog deres Fædre.
Turde vi nu sige, at efter Erfaringens Vidnesbyrd havde
Skqle-Undervisningen i Religjon, eller Afrettelsen til Christ
ne, ligesaa lidt befordret Vantro og Ligegyldighed, som Tro og
Tillid, da kunde vi betragte det som en nogenlunde ligegyldig
Sag, medens vi dog maatte finde det urimeligt at spilde Børne
nes Tid og anstrænge deres Kræfter til slet ingen Nytte, og finde
det usømmeligt at bruge det Helligste for Mennesket til en me
chanisk Forstands-Øvelse ; men nu ligger det i Sagens Natur,
at enhver idelig og alvorlig Beskiæftigelse med Troes-Sager,’
naar den ikke befæster Troen, netop undergraver den, naar
den ikke forstærker den hjertelige Deeltagelse, i høi Grad svæk
ker den.
Sæt derfor nu, at Man kunde optænke og selv udføre en
Skole-Underviisning i Religjonen, der var ligesaa levende, styr
kende og befæstende, som den Sædvanlige har været død, svæk
kende og slappende, saa maatte Man dog først, før Man ønskede
Kirken til Lykke dermed, see Udvei til i Regelen at besætte-
Skolerne med Mænd, der kunde og vilde betragte og udføre
Underviisningen saaledes, og herom maae vi jo strax opgive
Haabet, naar vi selv forstaae hvad vi sige; thi her nytter aaben
bar intet nyt Seminarium, ingen ny Methode, intet Nyt
under Solen, uden nye Mennesker, som vi har ondt ved at
kiende, end sige da at skabe. For at Underviisningen kan blive
levende, maa nemlig først Læreren være det, og for at den
kan blive styrkende og befæstende, maa han være stærk i Aan
den og fast i Troen, og var det nu et latterligt Haab at faae
hardtad lutter saadanne Mænd til Skole-Lærere, saa maa vi
naturligviis ønske en Underviisning borte, som uden disse Be
tingelser giør überegnelig Skade istedenfor Gavn.
Grundtvigs udv. SkrifterVlll 109 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
