- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
110

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Er Troen en Skolesag?
110
Maatte nu vi gammeldags Christne, kloge af Skade, frabede
os for vore Børn en Religjons-Underviisning, som den altid vil
være i de fleste Skoler, selv naar den blev allerstrængest ortho
dox, da maae vi vel grue for den paa en Tid, da den er intet
mindre, da mangen troende Fader og Moder daglig vride deres
Hænder over at maatte sende deres Børn til en Skole, hvor den
Tro, der er deres Hjertes Skat, deres Børas bedste Arve-Gods,
behandles som en gammel Over-Tro, der strider mod Fornuften
og vanærer Mennesket. For mine Øine er det i det Mindste
klart, at turde Man ikke vente, Troen snart blev erkiendt og
erklæret for en Helligdom, hvorfra Skole-Mesterne skulde holde
deres Fingre, da maatte de gammeldags Christne bryde over
tvært med Stats-Kirken, for dog at beholde samme Indflydelse
paa deres Børas Tro, som Jøder ne har. Da nu imidlertid de
vantroe Forældre, naar de have eller faae mindste Alvor, maae
finde det ligesaa utaaleligt at sende deres Børn til Religjons-
Underviisning hos en orthodox Skole-Mester, som vi finde
det at sende Vores til En af det modsatte Slags, saa har jeg vir
kelig det Haab, at alle fornuftige Folk snart vil enes om at fra
bede sig Religjons-Underviisning i de offenlige Skoler af alle
Slags, især, da alle De, der har mindste Følelse af, at Tro er et
Hjerte-Anliggende, og ei selv er Skole-Mestere, vil
indsee, det er i Bund og Grund forkeert at lære Troen uden
ad som en Lexe eller at udtvære og giennempidske den cate
chetisk. At vore Børn, naar Skolerne ellers er taalelige, kan
have godt af der at høre, hvordan Man skal føre sig op i Ver
den, naar Man ikke vil falde i Rettens Hænder, men tvertimod
være agtet i sin Kreds og efterlade sig et godt Efter-Mæle, det er en
ligefrem Sag, men det er eens baade for Christne og Jøder
og Hedninger, og bør staae aldeles uden for Troes-Sagen, og
maa end nødvendig en høiere Anskuelse af Menneske-Livet og
dets naturlige Forhold til Guddommen, end nu sædvanlig, blive
herskende i Skolerne, før vi med Fornøielse kan sende vore
Børn did, saa er dette dog Noget, der ved det nærværende Om
sving af Tids-Aanden lader sig vente, medens »Christelige Sko
ler*, som levende svare til dette Navn, aldrig har været og al
drig kan blive til, uden i enkelte huuslige Kredse.
Hvorom Alting er, saa vil jeg være det bekiendt for al Verden,
at den orthodoxe og heterodoxe Skole-Underviisning i
Christendommen er mig omtrent lige kiære, det vil sige høist
beklagelige, saa den Sidste harmer mig kun mest, fordi troende
Forældre tåge sig den meget nærmere end de Vantroe den Mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free