Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Breve til Prof. Sibbern
116
mig for mod nogen Enkelt-Mandattrodse paa Love, deraaben
bar var forældede, og tåge det strængere med Eder end de, der
afkrævede dem, saa troede jeg dog, at her, til Troens Redning,
maatte gjøres en Undtagelse, og jeg gjorde den, som en ærlig
Mand og en samvittighedsfuld christelig Præst, men som en
meget partisk Borger, saa det var en aldeles rigtig Følelse hos
mig, at naar Regjeringen ikke vilde tåge mine Troes-For
vandtes Parti, skulde jeg tåge min Afsked. Hvad der nu i
dette Tilfælde vilde været Rettest af Regjeringen, naar den hav
de seet, det gjaldt de gammeldags Ghristnes Religjons-Fri
hed i Riget, er i alt Fald et unyttigt Spørgsmaal, da det er klart,
det saae Den først senere; men vel maae vi spørge, om vore
kirkelige Modstandere ikke saae det, og om det ikke vir
kelig var deres Agt at benytte Stats-Kirken, som var indret
tet til vor Troes Værn, til Dens Undertrykkelse og Udryd
delse under Navn af Over-Tro? Og, Professor Sibbern!
De maa vist, ligesaavel som jeg, besvare dette Spørgsmaal med:
jo, det var deres Agt; thi hverken tilbød de os Troes- Fri
hed under en anden Form, ikke heller vilde de engang høre
vore Forslag dertil.
Saasnart jeg nemlig havde nedlagt mit Embede i Stats-Kirken,
fandt jeg, at da, hvad jeg søgde, ingenlunde var Lov til bor
gerlig at undertrykke min Troes Modstandere, men kun at be
holde og forplante den i Fred, saa kunde jeg godt finde mig i
at overlade Modstanderne Stats-Kirken med alle Dens Leve-
Brød, naar det blot tillodes mig og mine Troes-Forvandte at
træde ud og sørge for vor Salighed og vore Børns christelige
Underviisning, som vi vilde og turde forsvare. Understøttede og
anbefalede nu Modstanderne dette høistbillige og tarvelige For
langende? Nei, langt fra, de modsatte sig det af alle Kræfter,
udraabde mit fredelige og kiærlige Forslag for et grueligt
Brudd paa Fred og Kiærlighed, et farligt Sectereri og jeg veed
ikke hvad. Endelig faldt det mig ind, der var endnu en Udvei,
vel ingen anden Steds forsøgt, men, som vi har seet i Kjøben
havn, dog fremkommelig i det Mindste i vort fredelige Dan
mark og da, borgerlig og statsmæssig, langt at foretrække
for enhver Anden: Lære-Frihed nemlig for Geistligheden og
Sogne-Frihed for hele Folket, der, naar Regjeringen holdt
sig upartisk, vilde op v eie hinanden og tilveiebringe en For
ening af virkelig Troes-Frihed og statskirkelig Or
den, Man endnu aldrig saae. Greb nu Modstanderne dette
Forslag med Glæde, der, antaget, vilde give dem aldeles lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
