Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Breue til Prof. Sibbern
126
denlig synes med beraad Hug at omtale og behandle foragte
lig, maa jeg derimod til Slutning dog ligesaa alvorlig som ven
lig bede Dem underkaste en stræng Undersøgelse, efter den
Regel, De selv erkiender: dømmer ikke uden som I selv vil
dømmes! Dette er i Grunden Alt hvad jeg her kan giøre, thi
uagtet jeg nok seer, De, som den ædle Mand altid, giør Dem
Umage for heller at finde Kilden til Lindbergs Dem saa for
hadte Færd i hans Hoved end i hans Hjerte, saa er Deres
Hjerte dog her med i Spillet, som overalt, hvor Man viser
Fora gt, og jeg maatte da kun slet kiende Pennens Virke-
Kreds, om jeg tænkde med den at forandre Deres Betragtning
af Lind berg.
Maaskee var det derfor bedst, jeg lod det beroe ved denne
Erklæring; men det hører nu engang til minNatur og Sædvane,
naar Man tiltaler mig om noget »Offenligt«, da uforbeholden
at sige min Mening derom, og kan det ikke gavne Lindberg,
at jeg ogsaa ved denne Leilighed giør det, kan det dog, efter mit
Skiøn, heller ikke skade ham.
At jeg ved den »indvikledeSag« slet ikke tænkde paamit
Forhold til Lindberg, uden forsaavidt vi borgerlig høre
og holde sammen, har de maaskee allerede seet, og dette For
hold er i Øvrigt saa redt, som noget kan være; thi imellem mine
yngre Venner og mig hersker det frieste Forhold af Verden, saa
jeg siger dem ved Leilighed hvad jeg synes, men lader dem for
Resten i Guds Navn gaae deres Skud, som er den eneste le ven
de Udvikiin gs-G ang, jeg kiender. Ligesaalidt som jeg derfor
har noget literært Parti, ligesaalidt har jeg mindste Ansvar for
hvad mine saakaldte »Discipler« skrive; men var Lindbergs
Adfærd saadan, som De skildrer den, da vilde jeg rigtignok in
tet Øieblik betænke mig paa at opsige ham mit Venskab, saa
derimod maa jeg, for min egen Skyld, protestere, til Man fore
lægger mig ganske anderledes Kiends-Gierninger, end
dem, De berører, som i det Høieste vilde bevise, at Lindberg
i sin Skrive-Maade oftere brugde mere Haardhed og røbede
mere Paastaaelighed og mindre Delicatesse, end Man kunde
ønske. Havde De kun bebreidet ham Sligt eller noget Lignende,
skulde jeg ikke blandet mig deri, men rolig overladt til ham
selv at rede for sig, da jeg slet ikke var bange for, De skulde
knuse ham; men det gjorde mig ondt, at De behandlede en saa
saare miskiendt og haardt medtaget Mand foragtelig, og at De
fremstillede mit Forhold til ham, som Nogetjeg vist selv øn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
