Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Breve til Prof. Sibbern
127
skede at være kvit, og jeg var bange for at han, krænket saa
dybt, skulde svare Dem paa en Maade, der hverken var Dem
eller ham værdig. Hvad han havde i Sinde, veed jeg slet ikke
og vilde ikke vide, men skyndte mig at giøre hvad jeg ansaae
for det Bedste, og ligesom jeg nu har stræbt at vise, at vor
fælles Kamp har sin gode Grund, saaledes skylder jeg ogsaa
Lindberg den Erklæring, at saavel efter deres eenstem
mige Vidnesbyrd, der har kiendt ham nøiere end jeg, som
efter min Erfaring i ti A ar, er han en inderlig godm od i g
Mand, der med Forsæt ei giør en Kat Fortræd. Da han nu til
lige er en høilærd Mand i sit Fag og et lyst, skarpsin
digt Hoved hvor han kommer, og en udmærket Kæmpe for
sin Tro og Overbeviisning, som han har bragt store Offere, saa
mener jeg virkelig, han har Krav paa en ganske anden Tiltale
af ædle Modstandere, end den, De har budt ham. Penne-
Feider er ligesaavel Krige som Sværd-Slag, og hvem der
kiender Krigen, veed, hvor übilligt det vilde være at bedømme
en Mands Hjerte-Lag haardt blot fordi det var haardt at drages
om Reeb med ham, og jeg veed i alt Fald med mig selv at
man har gjort mig megen Uret i dette Stykke, saa, gjorde jeg
ligesaa, var jeg ikke at undskylde. At Lindberg ikke er saa
blød, som jeg altid har været, det seer jeg nok, men medens
jeg altid ønsker, Man skal tåge sig i Agt med det Haarde, der
let kan blive haardest at døie for En selv, er det mig dog ogsaa
klart, at Modstanderne trængde til en Mand for deres Haand,
hvis ømme Sted var ei saa let at finde som mit, og jeg for
moder, at hvis de ikke snart finde dem i Billighed, kommer
der en Tre die, i Sammenligning med hvem de selv maae
finde Lindberg blød. Dette er den historiske Gang gien
nem alle Aarhundreder, som neppe vil afbrydes i det Nit
tende, med mindre vi i Danmark søge de Ting som vir
kelig høre til Fred. Og giør vi kun det, skal De snart see, at
Lindberg ligesaalidt som jeg er Soldat af Hand værk men
kun Krigs-Mand til Nød-Værge; thi har De ikke nok seet hans
Ebraiske Lexikon, det første Forsøg med vort Sprog, og
mener De ikke, at Den der midt under Krigen tåger sig saa
danne Ting for, vilde i Freds-Tid giøre Gavn for Alvor? Gid
derfor denne snart oprinde, og lade os glemme, hvad Kri
gen medførde, thi baade De og jeg veed, det var meget værre
Ting end nogle haarde eller overilede Ord af Lindbergs
Pen, det var blandt Andet et Horn i Siden paa alle de unge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
