Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Christne Kirke
164
som prøvede, i Ilden ærede Tro. Vil nemlig den fiendtlige Ver
den have et smukt Paaskud til at prøve, om det nu bedre end
før vil lykkes at rive den Christne Kirke ned og udrydde det
sære Folk af Jorden, der roser sig af at have Borgerskab i Him
len, da maa den ikke besvære sig over en gammel Bog, som
den jo kan lade ulæst, eller over Theologiske Systemer og exe
getiske Konststykker, som den jo kan lee ad, men over Noget,
som alle Christne er nødt til at vedkiende sig, naar de ikke
vil udelukke sig selv af Kirken og dermed give Afkald paa Hel
gen-Arven i Lyset, som den har lovet dem; men enten er
Strauss saa vankundig, at han ei engang veed, hvormed
den Christne Kirke staaer og falder, eller han tør ikke binde an
med det Levende og slaaer sig derfor kun til Ridder paa det
Døde, hvad Man jo nødvendig maa kalde Vindmageri. Nu at
see en heel Skare Tydske Theologer rykke i Feldten mod denne
Krigs-Erklæring for at bevise, hvor forsvarlig den Evangeliske
Historie er, naar den kun anfægtes med en Pen og vil lade sig
rette og forbedre lidt af sine lærde Venner, det er jo vist
nok et latterligt Syn, og da der neppe er En af dem Alle, der jo
selv har fundet noget Mythisk eller Sagnmæssigt, Uhistorisk,
i den Evangeliske Historie, i det Mindste, som Strauss spydig
nok bemærker: i Begyndelsen og Enden, saa har Strauss
unægtelig en smilende Udsigt til glimrende Seire og deraf fly
dende Navnkundighed, men Feldttoget vilde dog snart være
endt og endeel theologiske Bogorme med deres tilsvarende Vær
ker blive Alt hvad han kunde føre i Triumf, dersom det kun
hængde rigtig sammen med Kirken i det Protestantiske Tydsk
land. Nu derimod, da den lille Flok gammeldags Luthe
raner nok er de Eneste, der har en nogenlunde reen Fod at
staae paa, vilde det vist nok see sort ud paa de Christnes Side,
hvis den herskende antichristelige Stemning var moden til at
bryde løs i en ordenlig Forfølgelse. Det er den imidlertid neppe,
og til den politiske Omvæltning, der truer Tydskland, bryder
løs, vil de Christne formodenlig beholde Frist, ja, selv den For
følgelse, de nu, under Navn af Lutheraner, maa lide af den
saakaldte »Evangeliske Kirke,* turde vel snart give Plads
for en Tolerance, der aabenbar er Preussen ligesaa politisk
raadelig, som den er iøinefaldende billig. Jeg forudsætter alt
saa, at de Tydske Theologer indtil videre faae Lov til at tumle
sig med hinanden, og det ikke blot med døde Vaaben i en hardt
ad ligegyldig Læse-Verden, men med det levende Ord, der
bevæger Folke-Havet, og under denne Forudsætning vil den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
