Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og den Tgdske Theologi
165
aabne Feide, Strauss mere har forkyndt end begyndt, sikkert
bidrage overordenlig baade til at rense Kirke-Luften, og til at
"vise, hvad det egenlig er, der i atten Aarhundreder virkelig
har baaret og beskyttet Kirken.
Allerede har i det Mindste Ulmann peget paa denne grund
murede Bygning, som der vil noget ganske Andet end Penne-
Spidser til at kuldkaste, og peget paa den fælles Tro og den deraf
udspringende Velsignelse, som Folk ei er saa gale at opgive,
fordi de Lærde trættes om, enten Slægtregistrene og Jesu Barn
doms-Historie hos Mathæus og Lukas lade sig godt eller
daarlig forlige, og det kan da neppe feile, at jo en dygtig Kæmpe
i Dag eller i Morgen nøder baade Hr. Strauss og alle hans Vel
yndere til at see, det er paa. den Theologiske Skole, de har
udtømt deres Vaaben og spildt deres Kræfter, uden at derved
meer end i det Høieste et Par Tagstene er fløiet af Kirken,
saa, vil de den Noget, maae de begynde forfra og belave sig paa
ganske anderledes Modstand.
For at det kan skee, maae de christeligsindede Tydske Theo
loger vist nok først overvinde den barnagtige Skræk for »Kir
ken,* der fra Reformations-Tiden endnu sidder snart i alle
Protestanter, og da Hr. Hase just nu vil have det gjort til
deres Schiboleth at afsværge enhver u fe i 1 b a r udvortes Kirke,
kan det vel synes at have langt Udseende ; men det er jo ikke
Spørgsmaalet, hvad Harerne men hvad Løverne vil giøre, og
naar de føle deres Trang til Kirken, lade de sig vist ikke kyse
fra den af Paven, som, naar det kniber, kryber selv i et Muse
hul. Man begynder allerede at indsee, at den saakaldte usyn
lige Kirke, de protestantiske Theologer har villet sætte iste
denfor den Kiendelige og Virkelige, er et tomt Begreb og
Luftkastel, og derfra er kun eet Skridt til at huske, hvad Man,
besynderlig nok, har glemt, at en Kirke er hverken meer eller
mindre end et Tro es- Samfund, der, som saadant, er ufeil
bart, naar dets Tro er guddommelig sand, og staaer kiende
lig, ikke just for Alles Øine i legemlig Forstand, men dog for
Alles Øren, naar den i alle sine Medlemmer aabenlydt er sin
Tro bekiendt.
Kommer nu en skarpsindig Tydsk Theolog først saavidt,
da seer han paa Timen, at den Christne Kirke saaledes ved
Daaben er sin Tro bekiendt, og at denne Troes-Bekien
delse ligesaa lidt hos Catholiker som hos Protestanter
melder et eneste Ord hverken om Paven eller noget Papi
ste ri, som meget mere, hvis det strider mod Troes Bekiendel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
