Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortale
176
Uvæsen, som derved i Norge vilde være tilintetgjort, og denne
Beskedenhed er i sig selv saa elskværdig og i det Hele saa prise
lig, at gjaldt det ikke om »Liv og Død« i Aanden, og dermed
om Alt, hvad der maa være Mennesket og Folkene dyrebart, da
kunde ingen sand og oplyst Folkeven noget Øieblik ønske den
tilsidesat, men nu maa den tilsidesættes, fordi tre Aarhundredes
Erfaring klarlig viser, at de »Studerede« enten sløves af det
Hovedbrudd, de løfte til Skyerne, eller de bruge ingenlunde
den Klarhed, de vinde, til det »almindelige Bedste.« Grunden
maa endelig være hvad den vil, saa har »Latinerne« aldrig
oprettet eller tilraadt Oprettelsen afen folkelig Høiskole,
hvor Kjernen afFolket, som hverken kan eller vil lære Latin,
fandt Leilighed til saamegen Dannelse og Oplysning, som
»uden Latin« er muelig, og dermed har jo Latinerne soleklart
beviist, at enten var deres Dannelse og Oplysning aldeles
død og magtesløs, eller ogsaa var den falsk, saa de med Flid
holdt Folket i Vankundighed. Lod nu det Sidste sig til
nogen Tid undskylde, saa er det dog visselig ei nu, da Folket
er kaldet til at raadslaae om alle sine borgerlige Anliggender
og har Ret til selv at ordne dem, thi nu er det jo klart, at de
>Ustuderedes« Mangel paa ægte folkelig Oplysning og Dan
nelse maae enten gjøre dem til blinde Redskaber i >Latiner
nes« Hænder, eller forlede dem til at forvirre og forstyrre den
Borgerlige Orden og, mod deres Villie, ødelægge sig selv. Under
saadanne Omstændigheder maa aabenbar et frit Folk, som
det Norske, tåge Mod til sig og følge ikke de fleste Stemmer i
den dannede Verden, som er for den gamle Slendrian og Skole
mesterskabet, men de Faa af deres Midte, som »uden Latin«
øiensynlig har opsvunget sig til en langt mere levende Oplys
ning og folkelig Dannelse end Latinerne, og de endnu Færre af
Latinerne selv, der har indseet Latinens, hele den Romerske
Tankegangs og hele Bogorme-Væsenets Fordærvelighed, saavel
som ogsaa Herligheden af folkelig Dannelse paa Modersmaalet,
og mellem disse nævner jeg med Stolthed mig selv, som den,
der ikke blot i en heel Menneske-Alder urokket har vovet sin
Mund og sin Pen for Folkeligheden, mod hele den »lærde
Verden,« men har i en forsvarlig hjemlet »Verdens Histo
rie* beviist, at det er alle Folke færds Sag, han fører, Aar
tusinders Erfaring, han udtaler. Selv en Bogorm af Moders
Liv, kun altfor bekjendt med La ti nen fra Barnsbeen, Bogmager
af Haandværk i en heel Menneske-Alder, og en udenlands
hverken übekjendt eller ringeagtet Vidskabsmand, er jeg vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
