Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aabent Vennebrev
195
men det var langt fra mine Tanker: jeg følde baade Kald og
Kraft til at vove en Dyst for den Lutherske Kirke i mit
Fædreneland, og Hovedstaden ansaae jeg vel med Rette for
den Kamp-Plads, hvor Slaget maatte staae og Seiren vindes. At
Pennen vilde kun lidt forslaae, naar ei Munden fulgde med,
følde jeg allerede dengang, og en Prækestol i Hovedstaden
var derfor i mine Øine den store Betingelse for en seierrig
Kamp ; men saa übetydeligt det end, efter hine Dages Tanke
gang, maatte synes, hvad en enkelt Personel-Capellan eller Var
tous-Præst prædikede, maa Kiernen af Hovedstadens Geistlig
hed dog have været enig med mig om, at der er en vis Magt i
det »vingede Ord«, hvis Virkninger ei lade sig beregne; thi snart
(1814) fandt jeg alle Hovedstadens Prækestole lukkede for mig.
Vel fattedes jeg heller ikke i Frederiksberg Kirke Kiøben
havnske Tilhørere, men ogsaa Præsten der, som gierne vilde
holde godt Naboskab, blev snart (1815) tvivlraadig, og vilde
sagtens ei længe stridt imod Strømmen. Da trak jeg mig frivil
lig tilbage med den Beslutning, hverken der eller i Hovedstaden
at betræde Prækestolen, før jeg fik Embede i Stats-Kirken. Dette
var maaske en Feiltagelse, og kom maaske, mig selv übevidst,
af en hemmelig Frygt for Kampens Følger, men mig syndes
dog, det skulde saa være, og det er allenfalds et gyldigt Beviis
paa, hvorlidt jeg var syg for Strid, thi det vårede meget længere
end jeg havde tænkt (til 1821) før jeg fik Embede, og jeg mod
stod dog enhver Fristelse til at afvige fra min Beslutning.
Kun forgiæves havde jeg i denne Tid søgt alle de smaa Præ
ste-Embeder som blev ledige i Hovedstaden, og det jeg omsider
fik uden Ansøgning, var 60 engelske Mile derfra og kun netop
landfast dermed ; men skiøndt det var langtfra at være efter mit
Hoved, fandt jeg mig dog taalig deri, som en Tilskikkelse fra
den Haand, som giør Alting godt, og næste Aar (1822) fik jeg
min Villie, da Majestæten i Naade beskikkede mig til Præst ved
Frelserens Kirke paa Christianshavn.
Dette Embede nedlagde jeg imidlertid frivillig 1826, og det
var et Skridt, som jeg forudsaae, vilde misbilliges hardtad af
alle Christne, men, skiøndt det maaske ogsaa havde sin Hoved-
Grund i min Modbydelighed for Processer, hvoraf den Ene, jeg
alt havde paa Halsen, syndes mig meer end Nok, og Flere true
de, saa var det dog min Overbeviisning, at jeg under daværende
Omstændigheder ei kunde være Embedsmand i Stats-Kirken.
Paa den ene Side syntes det mig nemlig klart, at Majestæten,
hvis Naade jeg ene skyldte min Stilling, vilde fortryde, Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
