Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aabent Vennebrev
200
dighed, og kastes i Fængsel, saa maa Feilen jo ligge deri, at Hr.
Doctoren i Livet slet ingen Forskiel kan see paa Præsens og
Futurum, den nærværende og den tilkommende Tid, thi at
Kongen spurgde Reformatorerne, hvordan han skulde faae
Bugt med den gamle, selvraadige Geistlighed, det har jeg aldrig
tvivlet om, og hvis Hr. Doctoren mener, det kunde ikke skade,
om Kong Frederik den Sjette paa samme Maade spurgde
»sin Geistlighed* om Sognebaandets Løsning, da er vi jo enige.
De seer nu strax, det vilde ikke paa mindste Maade skade vor
Overvægt i Literaturen, om end Sogne-Tvangenfik tusinde
saadanne Penne, som Hr. Doctorens, til sin Tjeneste, men dog
vilde Skæbnen, at Sogne-Friheden skulde paa samme Tid
faae en ny Pen til sin Ære, der hører til de dygtigste, Man dyp
per nordenfor Elben. Det er en ung Præst i Jylland, ved Navn
Birchedal, mig hidtil aldeles übekiendt, som hargiennem
gaaet Forhandlingerne i Roe skilde om Sognebaandets Løs
ning, med en Djærvhed og Taalmodighed, en Kraft og Klarhed,
der ikke blot spaaer Sogne-Friheden en glimrende Seier, men
vor Literatur en udmærket Prydelse. %
«»
Dog, hverken for Deres eller for endeel ængstelige Gemytters
Skyld maa jeg lade, som jeg havde glemt, at der rimeligviis
forestaaer den Danske Stats-Kirke en Liturgisk Foran
dring, som, da Faa endnu skielne klart mellem de uforan
derlige Naademidler og de foranderlige Kirkeskikke, kun
de giøre mig Embeds-Stillingen betænkelig.
Jeg skal nu vist nok aldrig fragaae, at en nyAlterbogi
dette Øieblik synes mig ikke blot unødvendig og übetimelig,
men en farlig Sag for Kirke-Freden, men alt det vilde den være
ligefuldt, enten jeg var Embedsmand i Stats-Kirken eller ikke,
thi Sagen vilde i begge Tilfælde have eens Vigtighed for mig,
der aldrig over min personlige Samvittigheds-Frihed maa eller
vil glemme mine Danske Troesforvandtes, og agter naturligviis
endnu mindre at opgive den for personlig Fordeels Skyld.
Dette kunde vel være Svar nok, men jeg bør dog giøre Mit til
ogsaa i denne Henseende at berolige de ængstelige Gemytter
mellem mine Danske Medchristne, ved den Forsikkring, at det
sikkerlig er langt fra vor Faderlige Regierings Hensigt at paa
tvinge os det mindste Nyt, som kunde besvære eller foruro
lige Nogens Samvittighed, det være sig Lærd eller Læg, Vise
eller Enfoldige; og under denne Forudsætning kan det aaben
bar være gavnligt, at det hidtil saare dunkle Forhold mellem
Religjon og Liturgi opklares, og det skal ingenlunde for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
