Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aabent Vennebreu
199
om Dets Ophavsmand, som jeg maa udbede mig Tilladelse til
skyggeviis at forestille Dem.
Det er Overlæreren ved Odense Latin-Skole, Hr. Dr. Kal
kar, som for nylig har anvendt endeel Blæk paa min Skurelse
og Halsjernets Forgyldning, men, som De nok kan tænke, uden
anden Følge, end at Folk faaer lidt at lee ad og Mere at kiede
sig over. At denne Frihedens tappre Modstander, som paa
staaer, jeg aldrig maa forsvare min Overbeviisning, fordi jeg
har den Svaghed ikke blot imellemstunder at feile som Andre,
men ogsaa at bekiende mine Feil, kun forsaavidt han er
kiedsommelig, kan kaldes farlig, vil De vel allerede heraf kun
ne skiønne, men da Hr. Doctoren ikke blot er conservativ til
bunds, men er selv det bedst conserverte Exemplar af en Læser
og Skriver, som mellem Bøgerne aldeles har tabt Synet for det
virkelige Liv, maa jeg dog endnu give Dem en lille Mund
smag af hans Lærdom, der ordenlig falder i det Latterlige.
De husker vel endnu, at i min »Tale til Folkeraadet« kaldte
jeg Lovtalen over det tvungne Forhold mellem Præst og Me
nighed Sognetv angs- Idyllen, og det har Hr. Doctoren me
get rigtig opdaget var et »iron i s k« Udtryk, men paadutter saa
mig, at jeg dermed har søgt at giøre de ki ærlige, velsignede
Forhold latterlige, som burde og kunde være mellem Præst og
Menighed, saa han kiender aabenbar slet ikke Forskiel paa en
fri, hjertelig, og en tvunget, slavisk Forbindelse, kan slet
ikke indsee, at hvem Man er hjertelig knyttet til, løber Man
ikke fra, fordi Man har sin Frihed, og at hvem Man ikke kan
udstaae, bliver Man endnu bittrere imod, naar Man bindes til
ham. Hvad vilde Man vel sige i England, hvis Nogen til Be
svarelse af de Irske Catholikers Klage over, at Sogne-Præsten
tit var næsten den eneste Protestant i Menigheden, vilde holde
en Lovtale over den elskelige Sogne-Forbindelse, og paastaae,
at Catholikerne, til Ære for den, smukt skulde lade sig skrifte
af deres Troes erklærede Modstander, og hos ham modtage Sa
cramenterne!!
Dog det Allerkosteligste har jeg giemt tilsidst, som Rosinen i
Pølseenden (laus in fine), thi det erTugtelsen, jeg har faaet
af Hr. Doctoren, fordi jeg har vovet at paastaae, Kong Chri
stian den Tredie omskabde ved Reformationens Indførelse
unægtelig vor Stats-Kirke, uden at spørge Geistligheden.
Da nemlig Hr. Doctoren neppe kan mene, at Kongen virkelig
forespurgde sig hos de Catholske Bisper, om de fandt det
billigt og havde Lyst til at miste deres Levebrød, Magt og Myn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
