- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
252

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skriftemaalet
252
den, og kan umuelig overtale sig til at ; udsige* de mægtige,
hellige Ord som en død Formular eller et tomt Mundsveir. Os
hjelper Hr. Biskoppens »saavist« i Formularen slet ikke, thi
siige Forbeholdenheder forbød det gamle Ritual med Rette, og
at » Kirkesangeren* under visse Omstændigheder skulde giøre
Synds-Bekiendelsen for Alle, blev et meget uopbyggeligt
Skuespil, der vist ikke betog nogen alvorlig Præst sine Betæn
keligheder. Kommer nu hertil, atiFrue-Kirke, der, efter det
gamle Ritual, skulde være Mønster for hele Riget, havde Man i
en Række af Aar Skriftemaal med Afløsning ved den ene og
uden Afløsning ved den anden Side, og at saaledes er det nu
trindt i Landet, da vilde det dog nok være ligesaa übilligt at
befale, som forargeligt at høre, en almindelig Afløsning
i Landets Kirker, der vel kun havde lidt eller intet at betyde,
men bestyrkede dog Folk i deres Ligegyldighed ved Synden og
ved Budet »du maa ikke tåge Herren, din Guds Navn forfænge
lig.«
Ogsaa her er da det eneste baade Kloge og Rette at lade Præ
sterne skrifte, som de tør forsvare, og lade Folket søge hvilken
Skriftestol, de vil ; thi kun da vil Forargelsen nogenlunde kunne
undgaaes, og de troende Præster, med deres Skriftebørns Sam
tykke, indrette Afløsningen saaledes, at den hverken bliver tom
eller formastelig, og det er dog tilvisse paa den høie Tid, at der
kom lidt Alvor og Sandhed i den vigtigste Deel af vor offenlige
Gudsdyrkelse, som dog visselig erSacramenterne og hvad
dertil hører, naar den ei skal udarte til et ligesaa tomt Skuespil
som før Reformationen.
Alle de smaalige Bestemmelser om Tiden, naar, og Stedet
hvor og Tankerne hvormed der skulde skriftes, kunde derfor
aldrig være mere übetimelige og fra Hr. Biskop Mynsters
Haand uforklarlige, thi om derved ogsaa kunde tilveiebringes
en Smule Ensformighed, og den var en Smule værd, nyttede
det jo dog ikke at afsie Myggen og sluge Kamelen, og Hr. Bi
skoppen maa jo vide saavelsom vi Andre, at Skriftemaalet er
en fortvivlet Sag for samvittighedsfulde Præster og en Spas
eller en Sovepude for Mængden, saa, om det var nok saa apo
stolisk, maatte det tigange heller bortfalde end drives længer
som nu. Afladen, fandt Morten Luther, var Kirkens Pest,
men om end »Skrifte-Pengene,« som jeg endnu med Gru
har seet i Hovedstadens Kirker, skulde allevegne være for
svundne, er Afløsningen som ingen Ting dog visselig ogsaa en
Aflad, der slet ikke bliver christeligere ved at gives for In

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free