Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gyldne Middelvei
295
Lærdommene, der foredroges, efterhaanden hvad man kaldte
fattelige, Udtrykkene, hvori de foredroges, hvad man kaldte po
pulære, og Talerne kortere men Kirkerne tommere.
Hvad var ogsaa rimeligere, end at man maatte savne Tilhørere,
saalænge Psalmerne, der slet ikke var gaaetfrem med Tider
ne, var saalidet passende til Talens Aand og til Menighedens
Oplysning? En Forandring heri var forbundet med flere Van
skeligheder, den skedte derfor og senere, men skedte dog, uden
at det derfor synes, som havde de nye Sange lokket flere til at
synge. Men Feilen ved vor Gudstjeneste bestaaer ikke i dette
eller hiint Enkelte, dens Indretning er blevet i Tider, hvis
Tænkemaade var saa grundforskiellig fra vores, den maa der
for omdannes fra Grunden af, at den kan passe sig til sandse
lige, oplyste Mennesker: Liturg iens Forandring synes en
almindelig Trang som den er et almindeligt Ønske.
Maaske kunde en hemmelig Frygt indsnige sig, naar man saae
dette Ønskes Opfyldelse alt for nær ; thi hvad om dette sids te,
radicale Middel ogsaa manglede den tilsigtede Virkning, hvad
om det uheldige, gienstridige Phænomen endda vedblev? hvad
havde man da endnu at giøre, uden at see til, eller i det høieste
at prædike derimod — for de tomme Stole? — Men Haa
bet er Menneskets tro Ledsager, og sjelden har Nogen, som først
begyndte at bygge paa Sand, afladt dermed; den offenlige
Gndstjenestes Forandring synes at være blandt de kiæreste
Forestillinger, hvormed især geistlige Forfatteres Iver nu be
skæftiger sig.
Saavidt Præsten iSpjellerup, og hvad er nu i denne Hen
seende skedt siden 1806? Enstund indrettede enhver Præst,
som gad, Gudstjenesten omtrent efter sit eget Hoved, men Kir
kerne blev i det Hele tommere, Ligegyldigheden kiendeligere.
Efterhaanden kom endeel yngre Præster, der, ligesom Myn
ster og jeg, holdt sig til de gamle Formularer, men det
gjorde heller ingen kiendelig Forskiel, saa kun hvor Præstens
fri Tale var mere levende og indtrængende, blev der Kirke
gængere, og Man havde derfor aabenbar opgivet Haabet om at
befolke de tomme Kirker med nye Formularer, da den Vægt,
jeg læggerpaa »Daabs-Pagten« frembragde Protest mod en
deel Præsters Forandringer af den, hvorpaa Hr. Stiftsprovst
Clausen fandt det nødvendigt, at disse Forandringer blev lov
mæssige, ogandrog med Endeel af Hovedstadens Præster paa
en forandret Alterbog. Derved kom Sagen i en Slags Bevægelse
paany, men en saa sneglemæssig, at den neppe var kommet et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
