Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gyldne Middelvei
296
Skridt frem, hvis ikke Hr. Dr. Mynster var blevet Biskop i
Sælland og havde, mod al Formodning, taget sig ivrig af den,
og see vi nu hen til Daabs-Pa^ten, som var det Eneste, beg
ge modsatte Partier ved denne Leilighed lagde Vægt paa, da
valgde han en Middelvei, der maatte være dem begge, om ikke
lige utaalelig, saa dog noksom ærgerlig, da Pagtens Ord ind
skærpes, men rykkes ud af den naturlige og nødvendige Sam
menhæng med Daaben, og hvordan kan da enten Hr. Biskop
pen eller Nogen mene, at en ny Alterbog, som i Øvrigt Ingen
havde nogen Længsel efter, og et nyt Ritual, som maa støde
alle fribaarne Naturer og dygtige Præster for Hovedet, vil giøre
mindste Gavn eller ikke meget mere stor, maaske übodelig Ska
de! At de ingenlunde vil fylde de tomme Kirker, forudsætter
jo ogsaa Hr. Biskoppen selv udtrykkelig, da han endog har
fundet en Rubrik for dem nødvendig i Ritualet*), og da han
foreskrev Præsten næste Søndag efter at Kirken var lukket
af Mangel paa Tilhørere, i sin Prædiken paa passende Maade
at foreholde >Menigheden« hvad der saaledes var forefaldet;
hviskede da ikke Præsten i Spjellerup til ham »hvad havde
man da endnu at giøre uden at see til, eller i det Høieste at
prædike derimod — for de tomme Stole!<
Og nu Sognebaandets Løsning, som aabenbar er det
Eneste, der muelig kan hindre vor Almue fra daglig enten at
synke dybere i Ligegyldighed for Himlen, etlerseparatistisk
at fjerne sig længere fra Stats-Kirken; Sogne-Baandets Løsning,
hvis Modstandere maa tale ligesaa naiv om Hengivenhed til
»Stats-Kirken,« som man nys talde om Hengivenhed til
»Fædrenelandet,« maae aldeles tabe den store Eenhed
og det opløftende Fællesskab af Syne, for at stirre paa de
tusende Kirkesogne som ligesaamange for Sognefolkene
ene saliggiørende Stats-Kirker; Sognebaandets Løsning,
der til enhver Tid vilde være Stats-Kirkens Tarv, og er nu
dens eneste muelige Redning, det skal nu ogsaa have Sæl
lands Biskop, der netop maa see paa det Hele, og Biskop
Mynster, som kan overskue det Hele, i mod sig! Hvor un
derligt! Hr. Biskoppen har sagtens glemt det for længe siden,
men jeg husker det grandt, at da jeg, som ung Capellan, mødte
Spj ellerups berømte Præst paa sin Reise til »Frue Kirke,«
anmærkede jeg, at han i Kiøbenhavn maattesavne det skiøn
ne Forhold mellem Landsbypræsten og hans Sognefolk;
*) Ritual-Forslaget S. 3—4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
