Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den gyldne Middelvei
297
men den erfarne og betænksomme Præstemand svarde mig
meget træffende, at Forholdet til en »fri Menighed« turde
være nok saa meget værd. Tiden har klarlig viist, han spaaede
ret, og jeg har alt længe sandet hans Ord, men Hr. Biskoppen
synes ikke blot at have glemt dem, men Betingelsen for hele
hans store, velgiørende Virksomhed; selv i Hovedstaden
synes det nu ham og hele det Kiøbenhavnske Ministerium,
saanærsom Præsten ved Vartou, tvivlsomt, om den Frihed,
der ogsaa betingede en My n sters Virksomhed, har gjort mere
Gavn end Skade ! !
Dog, Alt under Solen har en Ende, saa min Bog maa ogsaa
have en, og til Slutning vil jeg af mit Hjerte ønske Hr. Biskop
Mynsters, som mig synes unaturlige, Forblindelse i Kirke-
Sagen en snar og lykkelig Ende !
Ja, at Man 1806 kunde troe, Stats-Kirken trængde kun til en
ny Alterbog, for at blive ung igien, var vist nok latterligt, men
at Formanden for de Leende, naar han blev Sællands Bi
skop, skulde foreslaae det samme Middel under langt mere for
tvivlede Omstændigheder, det er bedrøveligt, og saameget uri
meligere, som en heel Menneske-Alder siden har viist, at nu
hjelper intet Sort paa Hvidt, men vel det fri og levende Ord.
Eller, var det vel meer hos vor berømteste Taler end hos mig,
Man gik i Kirke enten for Messens, eller Text ens eller de
anordnede Formularers Skyld, eller kunde og vilde Nogen
af os under det Syttende Aarhundredes Kirke-Aag været hvad
vi var for vore Tilhørere !
Kan Hr. Biskop Mynster dog slet ikke sympathisere med
mig i den Tankegang, at det var en daarlig Triumph for Nogen
af os, efter en heel Menneske-Alders levende Virksomhed med
det vingede Ord, at faae vor »Gravskrift« altid kiedsommelig
og tit harmelig, ei sjelden kun for »to Personer foruden Kirke
sangeren og Skolebørnene,« læst op i alle Landets Kirker; men
at der er en anden Triumph, ei blot os, men det store Evan
gelium værdig, som vi, hver med sine naturlige Egenheder,
men dog Begge levende og virksomt forkyndte: den Triumph,
at hvad Man kun forgiæves ventede afny Formularer, Can
tater og alskens Mechanisme og Skuespilkonst, det udrettede
Aanden ved os under de gamle Former med det evig unge, fri
og levende Ord 1 Det er jo dog vist, at kan denne A and komme
til at hvile paa Mange af vore Disipler og Afløsere, saa ogsaa
de, opflammede for hvad de selv troe og finde Hvile i, tale frit
og levende derom, som det falder dem naturligt, da vil den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
