Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiærminder
324
mislykkede, men altid velmeente og immer fornyede Bestræ
belser for Almuens Oplysning og Dannelse, for Modersmaalets
Dyrkelse, for Poesiens, Historiens, Oldgrandskningens og al
Videnskabeligheds nordiske Opblomstring, alle disse utrøttelige
Bestræbelser, hvorpaa ingen Regiering var rigere, sammenknytte
og sammenslynge sig til en sjelden Hæderskrands for Frede
rik den Sjette.
Men, saa velgrundet end mit lyse Haab om Danmarks Frem
tid var under saadan en Fyrste, der sad ved Roret omtrent fra
min Fødsel til nu, saa maatte jeg dog stedse klarere indsee, at
da ingen Fyrste kan fremtvinge men kan forberede og under
støtte sit Folks naturlige Udvikling, Oplysning og Dannelse,
og da han umuelig kan skabe men kun bruge og vanskelig nok
opdage de levende Midler og Redskaber, der maae træde i Virk
somhed, naar Værket skal lykkes, saa beroer Danskhedens For
nyelse og Danmarks lykkelige Fremtid ei mindre paa Folket
end paa Kongen, og i Særdeleshed paa, at Bønderne har
Hjerte til at skatte Kongens Bestræbelser, saa de ikke pøbelag
tig betragte hans Velgierninger som et Rov, men som en herlig
Nyaarsgave, der skal kiærlig paaskiønnes og værdig bruges,
og at Ord føre rn cci beskæmme Fritalenheden ved at skumle
og forbittre, men benytte den til at oplive og oplyse, jævne og
forlige.
Nu m. H. hvad enten vi betragte Læg eller Lærd, Konger eller
Folk, maae vi, for at være billige, altid huske, at de, ligesom vi
sel v, er langtfra at være fuldkomne eller feilfri Naturer, men
kortsynede, skrøbelige og paa mange Maader fristede Menne
sker, og at hvor vi har Mængden for os, vil der altid findes
endeel slette Personer, der ei har stort mere af Mennesket end
Skikkelsen. Det maa derfor hverken nedbryde vort Haab eller
forspilde vor Glæde, at vi kan finde en Lyde og en Hage ved
Alt, eller selv det, at store, almindelige Velgierninger altid møde
endeel sort Utaknemmelighed, og at der ved enhver friere Be
vægelse kommer ikke blot megen Daarlighed men endeel Slet
hed og Lumpenhed for Dagen; men hvor et kongeligt og folke
ligt Storværk, som det F reder i k den Sjette utrættelig arbei
dede paa, skal lykkes, der maa dog Stemningen i det Hele være
hjertelig, og de største Kræfter og Gaver hos Ordførerne ligesaa
vel være paa Kongens som paa Folkets, paa Rettens og Billig
hedens som paa Livets og Frihedens Side ; thi kun da vil Folket
vinde Skiønsomhed paa Kongens Godhed og sit eget Tarv, og
paa en værdig Maade vise begge Dele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
