Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiærminder
329
Mit Øie var saa vant til Æres-Flaget,
Min Haand saa gammel vant til Harpeslaget,
Mit Øre og mit Hjerte
Til Folkets glade Sang;
Jeg slaaer paa gamle Strænge,
Men død er deres Klang!
Fredriks Røst fryded Skjaldens Hjerte,
Fredriks Røst savner han med Smerte,
Fredriks Røstl
Farvel, I Strænge! som paa Fredriks-Dagen
Med Glædeslyd afbrød saa ofte Klagen,
Og toned om den Gode,
Men dog saa klippefast,
Hvis sanddru Læbe tier,
Hvis ømme Hjerte brast!
Fredriks Dag har opgivet Aanden,
Sidste Gang Harpen fristed Haanden,
Sidste Gang!
Kong Fredrik flytted langt fra Taare-Pilen,
Fra Verdens Tummel ind i Kirke-Hvilen !
Der slumrer han saa rolig,
Der drømmer han saa sødt,
Der toner det saa liflig :
Der kommer Liv i Dødt.
Faure Ord har forvoldt mig Smerte,
Faure Ord fryde dog mit Hjerte,
Faure Ord!
Mine Herrer!
Naar jeg hos de gamle Græker læser om »de Saliges Øer i
Oceanet, hvor de ædleste, lykkeligste Sjæle ei omflagre som
tomme og luftige Skygger, men føre et glædeligt Liv efter Dø
den, da tænker jeg altid paa deDanskeØerog fremfor Alt
paa vort yndige Sæl land, og skiøndt jeg ikke er barnagtig nok
til derom at ville trættes med Nogen, eller giøre det til en patrio
tisk Troes-Artikel, saa er det dog i mine Tanker langt andet end
en Flyve-Grille og i min Mund langt meer end en Taler-Blomst,
thi jeg troer det virkelig selv, og vilde gierne overtale alle mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
