Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiærminder
330
Landsmænd til samme Tro. Her kan da Philisterne gribe
mig paa frisk Gierning, som den, der selv bekiender, han vil
udbrede hvad de tør (og paa en vis Maade uden al Fare kan)
vædde deres Hoved paa, er den groveste Overtro; men for
ikke selv at giøre det galere end det er, maa jeg dog skynde mig
at tilføie, at den Tro eller Overtro (thi for Titler er det ikke
værdt at fægte, dem har vi Nok af) den Tro eller Overtro, jeg i
denne Henseende vedkiender mig og har Lyst til at udbrede,
er ingenlunde den, at enten Sæl land eller Fyen eller Smaa-
Øerne virkelig i Oldtiden var det forlorne Paradis, men
blot at Phønicerne, fra hvem jeg med god Grund udleder
alle de Græske Sagn om »Oceanet,« med »de Saliges Øer« vir
kelig meende vore deilige Holme i Hav og især Dronningen
blandt dem Alle, som her favner os, og at Sagnet var vel ikke
prosaisk, men dog mythisk og poetisk sandt og velgrundet.
At nu selv Navnet paa vor Dronning-Øe, enten vi udtale det
»Sæl land* eller »Sjælland,« spiller paa Sjæl ogSalighed, det
er vel kun en Sprog-Bemærkning, der, med Grammatiker
ne s Tilladelse, er langt fra at giøre Sagen klar, men det tjende
dog naturlig til at give Sagnet sin Billed-Dragt, naar Mythe-Sme
den ellers fandt Noget paa de Danske Øer, som var Dragten
værd, og det mener jeg, han maatte finde i det mageløs hjerte
lige Minde, hvori de kiære Hensovede maae have levet her
oppe i Fredegods-Tiden. Det var nemlig i den Tid, da
Kvinden, som dukkede op ved Arne- Stedet, lokkede Kong
Hading til sig med den friske Urtekost midt om Vinteren,
og bar ham saa under Kaaben i Mulm baade forbi de tause
Skygger i Grækernes Hades og forbi de Larmende, med
Døden Kæmpende, i Nordboens Valhald, bar ham lige til
Paradis-Muren, hun vel ikke kunde overstige men dogover
slynge med sit Hane-Hoved, saa det paa Hane-Galet fra
den anden Side hørdes, der virkelig kom Liv i Dødt. Man vil
nu vel sige : det er aabenbar en Fab el, hvorpaa Intet kan byg
ges, men jeg tør dog troe, den godt kan bære hvad jeg vil bygge
paa den, thi det er kun Moralen, at han, der gjorde den Fabel,
og de, den tækkedes saa vel, at de giemde paa den giennem
Aarhundreder, de har ikke engang efter Døden taget til Takke
med Skyggespil, men havt særdeles Lyst til ægte Udødelighed,
og har af »Kvinden i Barmen* faaet Nys om, at, skiøndt de
ikke kunde tåge den med Staalhandsker, var den dog langt
meer end et Hjernespind. Saadanne Hjerter, slutter jeg nu,
maatte være villige og findes mægtige til, i en for de Fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
