Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiærminder
334
tales, synges eller skrives paa Latin eller noget andet frem
med Sprog ved Kongelige Høiskole-Fester iblandt os,
uden at Danmark gienlød af Harme? Jeg i det mindste troer,
nei, og jeg haaber meer end det, haaber at den Dag er nær, da
man vil finde det ligesaa latterligt i Danmark ved andre Lei
ligheder at bevise sin gode Classiske Dannelse med slet Latin,
og vil finde det soleklart, at man derved kun forgiæves stræber
at skjule sin Aandløshed, men viser langt tydeligere end man
ønskede sin Ringeagt saavel for Folkets naturlige Følelse og
Tankegang som for Dets Tungemaal.
Hvad nu Folke-Sangen angaaer, da forstaaer jeg derved
ikke Noget, der blot staaer paa Papiret, men virkelig Sang i
Folkemunde og i Folkets Aand, og jeg maa derfor indrømme,
at Dens fornyede Liv er endnu saa spædt, at det af alle kort
synede og tunghøre Folk lader sig betvivle, og af fornemme
Folk ustraffet foragte; men at dog Folkesangen virkelig gien
fødtes under Frederik den Sjette, gienfødtes med Frydesan
gen, der forhalvtredsindstyve Aar siden gienlød over hele
Riget ved Frederiks og Maries Bryllup, det kan i det mind
ste jeg ikke lade mig aftrætte, som i min Barndom hørde Malke
piger synge »Nys fyldte skiøn Sired sit attende Aar,« og havde
jeg end aldrig siden mærket saadanne Livstegn, maatte jeg dog
erklære det for umueligt, at noget Folkeligt, som fødtes under
Frederik den Sjette, kunde uddøe under ham. Vist nok tør
jeg ikke berømme hans Skjalde for at "have gjort nær Alt hvad
de kunde og burde til at understøtte den gamle Folkesang, der
fra Kæmpevisernes Dage aldrig ganske uddøde, og at opfostre den
Ny, men de satte dog Alle en Ære i at rime hvad Folket vilde
synge, saa hvad enten den lille Fugl, der synger som det klin
ger godt i alle Danske Øren og gienlyder i alle Danske Hjerter,
herefter skal døe eller leve, tør jeg dog sige, at saalænge der en
Een tilbage af Kong Frederiks Skjalde, saalænge lever den,
var det endog kun i Skjaldens eget Bryst og for hans Øre. Vist
nok vil der anderledes folkelig Virksomhed end hidtil fra Skjal
denes Side, varm Deeltagelse hos deres Venner og Kyndinger,
og derhos Lykke til, om Folkesangen skal tilbagevinde sit kraf
tige og fyndige Liv iblandt os, som den unægtelig fattes ; men
der er dog ingen Grund til at lade Haabet fare, og det voxer hos
mig, hvergang en Kæmpevise eller andre Sange, som ogsaa Bøn
der kunde og vilde istemme, toner i vort Samfund. Ja, mine
Herrer! har Varsler endnu det mindste at betyde, da maa vort
lille Danske Sam fund blive en Rede for den lille Fugl, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
