Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiærminder
den fjedres i Mag til atjoverflyve Skoven, thi Samfundet ud
sprang jo egenlig af Hr. Tønnes gamle og Holger Danskes
tny Vise *, saa kan det trives, har Folkesangen aabenbar baade
Liv og Lykke med sig.
Havde nu end Kong Frede rik den Sjette ei havt anden
Fortjeneste af Folkesangen, end den at være en Danedrot, saa
hjertelig og folkelig, at Skjaldene, som vi nu ret klarlig see, ei
kan besynge ham uden at falde ind i Folketonen, da traadte
han jo netop derved i det mest levende og faderlige Forhold til
den, der var mueligt for ham, uden selv at være Skjald ; men
dog følger det af sig selv, at de Skjalde, der behagede Folket,
maatte ogsaa tækkes den Folkeligste af mange Aarhundredes
Konger, og stod de her nu alle, baade Levende og Døde, da var
der vist ikke en Eneste af dem, fra Bagge sen og Thaa ru p
til de Yngste, som ei med Sandhed maatte tilstaae og med Glæde
vilde vidne, at ogsaa han blev understøttet og opmuntret af
Frederik’den Sjette, ja, modtog fra hans Kongelæber en
større Gave end Hænder kan række, og dermed det, der adler
Haandens Gave og giør den Konge lig, saa den ikke nedtryk
ker men hæver Skjalden, som modtager den. Nei, der var vist
ikke Een, skiøndt Skjaldetallet i Hans Dage syndes Mange
for stort; thi skulde der været Nogen, maatte det vist netop
været ham, som staaer for Deres Ansigt, da det er klart, at In
gen afKongFrederiksSkjalde faldtham saa betænkelig, var
Ham i andre Forhold saa meget til Uleilighed og syndes derfor
snarere afskrækket end opmuntret, og dog tvivler De vist intet
Øieblik om, at efter det Vidnesbyrd, denne Skjald gav Majestæ
ten paa Hans Baare som i Hans levende Live, og nu i Grav-
Kapellet, maa selv her Skinnet have bedraget. Det kan imidler
tid aldrig skade, jeg siger Dem, med hvilke Ord Majestæten
skiænkede mig den Understøttelse, jeg uafbrudt i mange Aar
modtog af Kongehaanden, thi De vil deraf bedst kunne slutte,
hvordan Han opmuntrede de Skjalde, der ikke, som jeg, gjorde
Harpelegen skurrende med Sværdslag.
Da jeg, for over tyve Aar siden, sad, saa godt som bandsat,
og arbeidede paa Fordanskningen af Nordens Folke-Krøniker,
fandt jeg det umueligt uden særdeles Understøttelse at vedblive
og fuldføre Arbeidet, og gik derfor op til den mageløs tilgænge
lige Enevoldskonge, og sagde til den ligesaa mageløs Naturlige
1 Over disse Viser havde Grundtvig holdt Foredrag d. 23. og 30. April 1839 ved
de »Prøve-Møder«, der gik forud for Stiftelsen af » Dansk Samfund». Se Brage og
Idun I. 453—467.
335 22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
